Hjælp til misbrug

Hos Terapeutmatch får du et godt overblik over eksperter, som kan støtte dig i din behandling.

☘️ Det er dit liv Terapi ☘️

  • Psykoterapeut
  • Parterapeut
  • Coaching
  • Kriseterapeut
  • Parcoach

Familie Parforhold Stress Flere...

Frederik Engels

  • Psykoterapeut

Angst Børn og unge Familie Flere...

Anders Ørskov

  • Psykolog
  • Kropsterapeut
  • Parterapeut
  • Psykoterapeut
  • Coaching
  • Traumeterapeut
  • Gestaltterapeut
  • Kriseterapeut
  • Meditationscoach
  • Lifecoach
  • Parcoach
  • Stressterapeut
  • Familie terapeut
  • Børnepsykolog
  • Erhvervspsykolog
  • Erhvervscoach
  • Sexolog

Angst Familie Parforhold Flere...

Christopher Schaffalitzky

  • Psykoterapeut
  • Parterapeut
  • Familie terapeut
  • Coaching
  • Traumeterapeut
  • Erhvervscoach
  • Sexolog
  • Kriseterapeut
  • Lifecoach
  • Mentaltræner
  • Parcoach
  • Stressterapeut
  • Søvnterapeut

ADHD Angst Familie Flere...

Eskil Holten

  • Parterapeut
  • Psykoterapeut

Livskrise Dårlige vaner Afhængighed Flere...

Psykolog Morten Halberg

  • Coaching
  • Familie terapeut
  • Parterapeut
  • Psykolog
  • Traumeterapeut

Afhængighed Angst Borderline Flere...

Kirsten Østrup

  • Psykoterapeut
  • Parterapeut
  • Familie terapeut
  • Gestaltterapeut
  • Stressterapeut

Børn og unge Parforhold Stress Flere...

Psykolog Ane Aakerlund

  • Psykolog
  • Coaching
  • Psykoterapeut

ADHD Afhængighed Angst Flere...

Janne Bahn Andsager

  • Psykoterapeut
  • Gestaltterapeut

Angst Stress Depression Flere...

Psykolog Klinik v/Marjan Shahmir

  • Coaching
  • Familie terapeut
  • Parterapeut
  • Psykolog
  • Traumeterapeut
  • Kropsterapeut
  • Kriseterapeut
  • Hypnoterapeut
  • Erhvervspsykolog
  • Datingcoach

Afhængighed Angst Depression Flere...

Linda Pop Pedersen

  • Psykoterapeut
  • Parterapeut
  • Erhvervscoach
  • Coaching
  • Stressterapeut

Angst Stress Frygt Flere...

Maria Rauff

  • Psykoterapeut
  • Parterapeut
  • Familie terapeut
  • Traumeterapeut
  • Kropsterapeut

Familie Parforhold Børn og unge Flere...

Misbrug behandling

Har du selv et misbrug, eller kender du en, som har? I så fald er det vigtigt at få den korrekte behandling og støtte fra kompetente fagpersoner. Det kan for eksempel være hjælp fra en psykoterapeut eller psykolog med speciale i misbrug.
Tag et kig her på siden og find den person, som skal være en del af din rejse for at komme ud af dit misbrug.

Hvad er et misbrug?

Misbrug refererer til en vedvarende og skadelig brug af stoffer, alkohol eller adfærd, som kan føre til betydelige problemer i ens liv. Det omfatter både fysisk afhængighed og psykisk afhængighed, og det kan påvirke en persons helbred, sociale relationer og generelle livskvalitet.
Genetik kan spille en rolle i en persons tilbøjelighed til at udvikle misbrug. Derudover kan omgivelser, socialt pres og opvækstmiljø bidrage til udviklingen af misbrug. Sidst men ikke mindst kan personlige traumer, stress eller mentale helbredsproblemer føre til et misbrug som en form for copingmekanisme.

Typer af misbrug

1. Stofmisbrug

  • Illegale stoffer: Herunder stoffer som heroin, kokain, ecstasy og andre narkotiske stoffer
  • Receptpligtig medicin: Misbrug af medicin, der er ordineret til andre formål såsom opioider eller benzodiazepiner

2. Alkoholmisbrug

  • Kronisk forbrug: At drikke store mængder alkohol regelmæssigt, som kan føre til fysisk afhængighed og sundhedsmæssige problemer

3. Adfærdsmæssigt misbrug

  • Gambling: Overdreven og tvangsmæssig gambling, som kan føre til økonomiske, sociale og personlige problemer

Hvordan foregår behandling af misbrug?

Behandling af misbrug, uanset om det drejer sig om alkohol, stoffer eller andre afhængighedsskabende adfærd, er en kompleks proces, der ofte kræver en kombination af metoder og tilgange.
En grundig vurdering af den enkelte persons misbrugshistorie, helbredstilstand, psykiske sundhed, sociale situation og livsstil er afgørende for at udforme en effektiv behandlingsplan.
Behandling af misbrug er ofte en langvarig proces, der kræver engagement, støtte og en individuel tilgang. Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med sundhedsprofessionelle for at udvikle en skræddersyet behandlingsplan, der adresserer både de fysiske, psykiske og sociale aspekter af misbruget.

Få hjælp af en psykolog eller psykoterapeut til at komme ud af dit misbrug

At søge hjælp fra en psykolog eller psykoterapeut kan være en effektiv metode til at komme ud af et misbrug.
Psykologer og psykoterapeuter tilbyder en række behandlingstilgange, der kan støtte dig i at overvinde afhængighed og skabe en sundere livsstil. Her er nogle måder, hvorpå en psykolog eller psykoterapeut kan hjælpe med at tackle misbrug:

1. Individuel terapi

  • Kognitiv adfærdsterapi: Terapi kan hjælpe med at ændre de tanke- og adfærdsmønstre, der bidrager til misbrug. Terapeuten arbejder med dig for at identificere og udfordre negative tankemønstre og erstatte dem med sundere måder at tænke og handle på
  • Psykodynamisk terapi: Denne tilgang fokuserer på at udforske dybereliggende følelsesmæssige problemer og ubevidste konflikter, der kan være bidragende faktorer til misbrug. Det kan hjælpe med at forstå og bearbejde tidligere traumer eller relationelle problemer

2. Gruppeterapi

  • Støttegrupper: Deltagelse i grupper med andre, der har lignende problemer, kan give en følelse af fællesskab og støtte. Gruppeterapi kan også give dig mulighed for at lære af andres erfaringer og dele dine egne
  • Terapeutisk gruppedynamik: Terapeuten faciliterer gruppediskussioner og øvelser, der fremmer selvindsigt, kommunikation og støtte

3. Familieterapi

  • Relationelle problemer: Familie- og parterapi kan hjælpe med at adressere relationelle konflikter og dynamikker, der kan påvirke din afhængighed og dine evner til at ændre adfærd
  • Forbedring af kommunikation: Terapi kan hjælpe med at forbedre kommunikationen og forståelsen mellem familiemedlemmer, hvilket kan styrke det støttende netværk omkring dig

4. Forebyggelse af tilbagefald

  • Identifikation af triggere: Terapeuten kan hjælpe dig med at identificere og forstå de situationer eller følelser, der udløser tilbagefald
  • Udvikling af copingstrategier: Du vil lære sunde måder at håndtere stress, cravings og situationer, der kan føre til tilbagefald

5. Selvværd og identitet

  • Opbygge selvværd: Terapi kan hjælpe med at styrke dit selvværd og selvtillid, som ofte kan være påvirket af misbrug. En bedre selvopfattelse kan støtte dig i at træffe sundere valg
  • Identitetsarbejde: Arbejde med at genfinde eller skabe en ny identitet uden misbrug, som kan omfatte at udvikle nye interesser og måder at engagere sig på

At gå hos en psykolog eller til psykoterapi kan give dig den nødvendige støtte og værktøjer til at overvinde misbrug og opbygge et sundt samt tilfredsstillende liv.

/behandling/misbrug /behandling/misbrug Misbrug - Kender du en misbruger af alkohol eller stoffer?

Hvordan defineres et misbrug?

Et misbrug kan defineres som et vedvarende og skadeligt brug af stoffer såsom tobak, alkohol, hash, kokain, heroin m.fl. - substanser, der ændrer ens sindstilstand, så personen eksempelvis slapper af / finder ro eller bliver euforisk. 

Misbruget kan også opstå som en form for selvmedicinering, der skal dæmpe symptomer på psykisk sygdom eller sårbarhed og eksempelvis på den måde gøre det nemmere for personen at være sammen med andre.

Et misbrug opstår ikke fra den ene dag til den anden, men bliver typisk udviklet over et stykke tid, hvor personen bruger et eller flere af de valgte stoffer oftere og oftere og i større og større mængder.

Man har symptomer på et misbrug, når man er blevet afhængig af det valgte stof (alkohol, hash, stoffer eller medicin) – enten psykisk eller fysisk – eller både/og.

Afhægigheden kan komme til udtryk ved, at 

  • man bruger større og større mængder for at få den samme virkning
  • man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer)
  • man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet
  • at det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man skal (eksempelvis arbejde, studie, familie)
  • man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet
  • man bliver ved med at bruge stoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en

Skadesvirkningerne kan både være fysiske (f.eks. skrumpelever), psykiske (dårlig hukommelse, depressioner) og sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien, tab af venner)

Hvad er forskellen på afhængighed og misbrug?

Afhængighed og misbrug er tæt relaterede. Afhængighed henviser til et adfærdsmønster, som bliver til en vane og kan have negative følger, både fysiske og sociale. Misbrug har at gøre med afhængighed af et stof, som ændrer på kroppens kemisammensætning. Graden af afhængighed og misbrug kan være forskellig fra person til person, men der er nogle fælles faktorer. I forbindelse med afhængighed er der tale om et adfærdsmønster, der har en negativ indflydelse på ens liv. Ved misbrug, handler det om at blive afhængig af et stof, alkohol, medicin m.m. velvidende at dette kan skabe alvorlige problemer for ens helbred og liv. Uanset hvilken form for afhængighed eller misbrug, der er tale om, er der ligheder, som kan være behjælpelige at tage i betragtning, når man skal hjælpes ud af disse problemer med et formål om at få et meningsfuldt liv. Er du i tvivl, om du, eller en du kender, har en afhængighed eller et misbrug, kan du se på, om følgende symptomer er til stede:

  • Ændring i adfærd
  • Økonomiske problemer
  • Destruktiv og asocial adfærd
  • Ligegyldighed
  • Manglende livsglæde

Hvad betyder det at være afhængig?

Der er flere former for afhængighed, men for de flestes vedkommende drejer det sig om en af nedenstående former. Når de sammenlignes, kan nogle forekomme mindre alvorlige end andre, men faktum er, at når en person har det tæt inde på livet, kan det være en ubehagelig og depressiv oplevelse. Tilstanden af at være afhængig kan både være fysisk og psykisk, og indebærer karakteristiske adfærdsmæssige ændringer i ens måde at handle og tænke på. Afhængighed kendetegnes typisk ved en tvangsmæssig trang til at gøre eller indtage noget bestemt. Ofte er formålet at få en opkvikkende effekt eller et adrenalin kick, som giver en midlertidig følelse af tilfredsstillelse og velvære. Er man psykisk afhængig, vil det, i størstedelen af tilfældene, give abstinenser, hvis man ikke får det stimulerende middel, man er afhængig af. Er man fysisk afhængig, vil man opleve symptomer, såsom kvalme, hovedpine, diarre eller kramper, da kroppen, i sådanne tilfælde, har tilpasset sig det pågældende stof. Oplever man nogle af disse symptomer, er der tale om et misbrug, hvilket ofte kræver professionel hjælp.

 

Shoppeafhængighed/købemani

Mange stereotype købere bliver positivt fremstillet i medierne, fordi de gavner forretningen. Men sandheden er den, at shoppingeafhængighed kan vende op og ned på dit liv. At være afhængig af at shoppe har skabt problemer for mennesker igennem årtier, lige fra et indre oprør til at afslutte forhold eller ægteskaber, men i bund og grund er shoppingafhængighed en tvangshandling.

 

TV-afhængighed

Mange mennesker synes, det er rart at stresse af og lade tankerne flyde foran fjernsynet efter en lang arbejdsdag, men nogle lader sig blive så opslugte af fjernsynets fantasiverden, at de begynder at opleve problemer i deres dagligdag. Det er blevet til et problem for mange at se for meget fjernsyn i et forsøg på at flygte fra problemerne i det virkelige liv, hvilket er uhensigtsmæssigt, da dette kun skaber flere problemer.

 

Pornoafhængighed

Denne form for afhængighed er tæt beslægtet med sexafhængighed. Pornoafhængighed er et konstant ønske og behov for at se pornografi. Tendensen er ofte, at jo mere de ser, jo mere har de brug for for at kunne reagere på det. Denne form for afhængighed kan føre til alvorlige problemer i det virkelige liv, såsom ødelagte forhold, økonomiske problemer osv. Derudover bliver problemerne og afhængigheden kun større af, at internettet giver ubesværet adgang til pornofilm og lignende videoer.

 

Sexafhængighed

Sex er en naturlig og sund del af livet. Nogle har dog et konstant behov for sex, til tider med mange forskellige mennesker, bekendte såvel som fremmede, hvilket kan skabe problemer i disse menneskers liv. I vores moderne tidsalder er dette blevet til et endnu større problem, men der er tilsvarende udviklet nye behandlingsmetoder. Et eksempel på dette er online terapi for sexafhængighed.

 

Computerafhængighed

Computerafhængighed kan have store konsekvenser i ens liv, lige fra økonomiske problemer til problemer i parforholdet. Uanset om der er tale om computerspil eller en anden form for computerafhængighed, er der mange eksempler på, hvordan denne form for afhængighed kan føre til store problemer i menneskers liv.

 

Internetafhængighed

Denne form for afhængighed er tæt beslægtet med computerafhængighed. Her er der tale om en afhængighed af at surfe på internettet, hvad enten det er YouTube, MySpace, Facebook eller en af de mange andre sociale netværkssider. Derudover kan det være en afhængighed af at bruge internettet som et kommunikationsværktøj til chat, webcam samtale eller et overdrevent brug af e-mail.

 

Hvad betyder det at være misbruger?

Har man et misbrug, er der tale om en form for afhængighed, der typisk indebærer indtag af et stimulerende middel, der påvirker kroppen og gør den afhængig af det. Misbrug vedrører primært fysisk afhængighed af en bestemt ting eller et middel, som kroppen tilpasser sig. Er man først blevet misbruger, kan det være svært at slippe afhængigheden på egen hånd, da den også går ind og påvirker psyken, herunder tvangstanker og skiftende adfærd. Her er de fysiske symptomer bl.a. kvalme, hovedpine og kramper, hvor de psykiske symptomer er abstinenser, hvis misbrugeren ikke får sit stimulerende middel. Er man kommet ud i et misbrug eller kender en, der er, anbefales det at søge professionel hjælp hurtigst muligt, hvilket flere af mentorerne hos Terapeutmatch, med speciale i afhængighed og misbrug, kan hjælpe med.

Alkoholisme / alkoholmisbrug

Alkoholisme har eksisteret i mange år. Det er en afhængighed af alkohol, hvor de, der lider af det, oplever et konstant behov for at indtage alkohol, hvorved der opstår en psykisk og fysisk afhængighed. Et konstant øget forbrug er resultatet af den tolerans, de udvikler gennem deres misbrug. Der kan være mange grunde til alkoholisme, men det er som regel sociale og genetiske forhold, der fører til dette misbrug. Psykiske problemer kan i sjældne tilfælde også føre til alkoholisme. At være alkoholiker kan have alvorlige konsekvenser for familie og social interaktion samt give udfordringer for at fungere normalt i dagligdagen og i fast arbejde.

 


Amfetaminafhængighed / amfetaminmisbrug

Amfetamin er et kunstigt fremstillet stof, som har en stimulerende og opkvikkende virkning på mennesker, som i stigende grad er blevet populært iblandt unge. Et hyppigt forbrug af dette stof kan føre til afhængighed. Et sådant misbrug kommer til udtryk på forskellige måder - De, der indtager amfetamin, bliver mere udadvendte, aktive og mere følsomme. Dette betyder i nogle tilfælde også, at vrede opleves stærkere, hvilket kan føre til aggressiv opførsel. Afhængighed af amfetamin kan føre til så alvorlige psykiske problemer, at misbrugeren i nogle tilfælde vil ty til selvmord.

 

Koffeinmisbrug / koffeinafhængighed

Hvis du har brug for en kop kaffe eller et glas cola om morgenen for at kunne komme i gang, kan det tyde på, at du er afhængig af koffein. Sammenlignet med andre former for afhængighed, kan koffeinafhængighed virke harmløs. Dog har koffein en række sundhedsskadelige egenskaber. Da mennesker hurtigt bliver afhængige af koffein, og et regelmæssigt indtag fører til koffeintolerans, betyder det, at man skal indtage større doser ofte for at kunne opnå den samme effekt. Er man først blevet afhængig og ikke får sin store dosis af koffein, oplever man typisk stærk hovedpine og rastløshed.

 

Cannabismisbrug / cannabisafhængighed

Et regelmæssigt forbrug af cannabis gennem længere tid vil føre til afhængighed, og over tid vil kroppen få brug for mere cannabis for at opnå den samme rus. Er man afhængig af cannabis, kan man opleve kvalme, rystelser, søvnforstyrrelse, humørsvingninger og sveden bland andre symptomer. Det er dog muligt at blive behandlet for sin afhængighed, således at man slipper af med ovennævnte gener.

 

Kokainmisbrug / kokainafhængighed

I modsætning til mange andre typer afhængighed, er der ikke tale om en fysisk afhængighed, men en stærk psykisk afhængighed. Dette betyder, at det ikke er svært at holde op med at bruge kokain, men dog let at starte igen. De, der lider af kokainafhængighed, er ofte urolige, paranoide og angste. De kombinerer ofte kokainen med alkohol og oplever i den forbindelse kontroltab. Over tid udvikler de afhængige en tolerans over for kokain, hvilket betyder, at de løbende skal bruge større mængder af dette stof for at kunne opnå samme rus.

 

Hallucinogenmisbrug / hallucinogenafhængighed

Hallucinogener bliver brugt om stoffer som LSD, psilocybin og meskalin. Ved brug af hallucinogener vil man opleve, se og høre ting, som ikke findes. Sanseindtryk kan blandes sammen, således at man får en følelse af, at man kan se lyde og høre billeder. Kraftige humørsvingninger vil også finde sted. Man kan være overlykkelig det ene øjeblik og være dybt deprimeret det næste. Som med andre stoffer, bliver der også her udviklet tolerans, så de skal bruge større mængder af stoffet for at opnå samme rus. Hallucinogener udvikler ikke en fysisk afhængighed, men nogle kan opleve en psykisk afhængighed af stoffet. Selvom afhængigheden ikke er stor, kan en hallucinogen afhængighed føre til psykiske lidelser, såsom skizofreni, angst og panik, og fysiske gener, som kvalme, høj puls og søvnighed.

 

Snifferstofmisbrug / snifferstofafhængighed

Hvis man indånder kemiske stoffer, der let fordamper, såsom lim, lightergas, maling og benzin, kan man blive afhængig. Disse stoffer virker berusende, og rusen minder om den rus, man oplever, når man drikker alkohol. Ved brug af disse stoffer kan man få hallucinationer, blive svimmel, aggressiv og angst. Længere tids snifning kan bl.a. føre til problemer med koncentration, hukommelse og indlæring. Snifferstofsafhængighed er blevet til et stort problem i samfundet, fordi disse kemiske stoffer er billige og lettilgængelige, hvilket gør det svært for afhængige at komme ud af deres misbrug.

 

Nikotinmisbrug / nikotinafhængighed

Nikotin er et vanedannende stof, som bl.a. findes i cigaretter, nikotinplastre og nikotintyggegummi. De fleste, der ryger cigaretter, er afhængige af nikotinen, og det kan være et problem for mennesker i alle aldre. I en periode var der reklamer, hvor læger anbefalede et bestemt mærke cigaretter. Dette er dog forbudt ved lov nu.

 

Opioidmisbrug / opioidafhængighed

Mennesker, som er afhængige af piller eller andre former for opiater, kan skabe problemer for sig såvel som for deres pårørende, hvilket gør opioidafhængighed til et alvorligt problem.

 

Fencyklidinmisbrug / fencyklidinafhængighed

Fencyklidin, også kaldet PCP, er et rusmiddel, som virker stimulerende og hallucinogent. Det kan give alvorlige psykiske problemer, som i værste fald kan have døden til følge.

 

Misbrug af beroligende stoffer

Mange brugere af beroligende midler anser ikke deres forbrug som et problem, fordi beroligende midler ikke anses som værende farlige, men følgerne af en sådan afhængighed kan være ret alvorlige.

 

Misbrug af andre stoffer

Der er mange andre stoffer, som mennesker ender med at blive afhængige af på et tidspunkt i deres liv. Selvom de ikke findes blandt de andre stoffer foroven, så er der dog hjælp at hente.

 

Kom godt ud af din afhængighed eller dit misbrug

Er du i tvivl, om du, eller en du kender, er kommet ud i en afhængighed eller et misbrug? Genkender du blot nogle af de nævnte symptomer, bør du søge hjælp hurtigst muligt. På Terapeutmatch.dk kan du finde erfarne behandlere, som kan hjælpe dig med at få dit liv tilbage på rette spor ved at få dig ud af din afhængighed eller dit misbrug. Det kan være nemmere - og måske mere behageligt - at få den hjælp, du har brug for, online. Hos Terapeutmatch kan du finde specialister, herunder psykologer og psykoterapeuter, som står klar til at hjælpe og støtte dig i din kamp mod misbrug og afhængighed.

Godt udvalg af fagpersoner inden for misbrugsbehandling hos Terapeutmatch

Terapeutmatch er en tjeneste, der kan hjælpe dig med at finde kvalificerede fagpersoner inden for misbrugsbehandling. Vi har nemlig samlet er godt udvalg af fagpersoner, der tilbyder hjælp til misbrug, hvis du har brug for det.
På Terapeutmatch kan du bruge filtre til at søge specifikt efter terapeuter med erfaring i misbrugsbehandling. Ved at bruge Terapeutmatch kan du finde en kvalificeret fagperson, der kan hjælpe dig med at navigere i din misbrugsbehandling og støtte dig i din vej mod bedring.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.