For mig handler terapi om at blive mødt præcis dér, hvor du er – uden fordomme og uden hurtige løsninger.
Jeg tilbyder terapi med ro, nærvær og tydelighed for dig, der oplever stress, selvkritik eller sidder fast i gentagne mønstre – alene eller i par.
Mit navn er Sofus Markus, og jeg arbejder som psykoterapeut, parterapeut og TRE-behandler i Odense.
Jeg har altid været nysgerrig på, hvad det vil sige at være menneske – både når livet gør ondt, og når det føles let. Før jeg blev terapeut, har jeg prøvet lidt af hvert: Jeg har arbejdet som både opvasker, handicaphjælper og programmør, rejst på tommelfingeren gennem Europa, og gået alene med rygsæk og guitar tværs over Pyrenæerne i seks måneder.
Jeg har brugt mange timer alene i stilhed på meditation retreats og har oplevet, hvor stærkt det kan være at stoppe op og mærke sig selv – men også hvor svært det nogle gange er.
I mit arbejde kombinerer jeg samtale, krop og nærvær. Jeg bruger det, der giver mening for dig – om det er klassisk terapi, TRE-øvelser til at slippe stress og traumer eller mindfulness for at skabe mere ro og klarhed i hverdagen.
Min tilgang er jordnær, rolig og respektfuld. Jeg har selv mærket, hvor meget god terapi kan forandre et menneskeliv – både gennem min egen udviklingsrejse og i arbejdet med de mange mennesker, jeg har mødt som terapeut.
Fagligt har jeg blandt andet:
* Uddannelse som psykoterapeut (2019)
* Efteruddannelse som TRE-provider
* Løbende kurser i parterapi, mindfulness og kropslige metoder
* Mere end 15 års erfaring med meditation og selvudvikling
Jeg ved, at det kan være et stort skridt at tage kontakt til en terapeut. Derfor er du altid velkommen til at skrive eller ringe, hvis du vil høre mere – helt uforpligtende.
2023-2025
Ekstern terapeut på kvindekrisecenter, for voldsramte kvinde, med speciale i grænsesætning
2019-2022
1-årig uddannelse som TRE-provider hos TRE-academy
2017-2019
Undervisning i meditation og videreformidling af buddhistisk filosofi
2014-2019
4,5 års uddannelse som psykoterapeut fra Psykoterapeutuddannelsen
2014
Uddannet sosu-hjælper på SOPU i København
2012-2014
Grundkursus og første år på gestaltterapeutisk uddannelse hos GIS
2009-2014
Rejst verden tynd med en guitar over skulderen og en rygsæk
2009
Programmør samt marketing hos Mannaz
2008
Uddannet web-programmør hos Syddansk Erhvervsskole i Odense
Individuel terapi 900 kr. (60 minutter)
Parterapi 1500 kr. (120 minutter)
TRE – Tension & Trauma Release Exercises 900 kr. (60 minutter)
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.