Depression

Hvad er depression?

Depression er en psykisk lidelse, der kan forårsage følelser af tristhed, håbløshed og værdiløshed. Mennesker med depression kan have svært ved at fungere i deres dagligdag og kan føle, at de ikke er i stand til at nyde noget som helst. Depression adskiller sig fra at føle sig nedtrykt eller gå igennem en hård periode, da den kan vare i uger, måneder eller endda år.

Mennesker med depression kan også opleve fysiske symptomer som træthed, ændringer i appetit og vægt, søvnproblemer, ømhed og smerter. Depression er en alvorlig tilstand, der kan føre til selvskade eller selvmord, hvis den ikke behandles. Hvis du oplever nogle af de ovennævnte symptomer, er det vigtigt at søge hjælp hos en psykisk sundhedsperson. Depression kan behandles, og der er mange måder at håndtere tilstanden på. Med den rette behandling kan mennesker med depression føre et lykkeligt og tilfredsstillende liv.

Hvad er årsagen til depression?

Der findes ikke én enkelt årsag til depression. Man mener snarere, at den skyldes en kombination af genetiske, biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Depression kan løbe i familier, hvilket tyder på, at genetiske faktorer kan spille en rolle. Det er dog ikke alle, der har et familiemedlem med depression, der selv udvikler sygdommen. Det tyder på, at andre faktorer også spiller ind.

Biologiske faktorer som f.eks. ændringer i hjernens kemi eller hormoner kan bidrage til depression. Psykologiske faktorer som lavt selvværd, negativ tænkning og stress kan også føre til udvikling af depression. Miljømæssige faktorer, som f.eks. en stressende begivenhed eller et tab, kan udløse en depression.

Hvad er de forskellige typer af depression?

Der findes flere forskellige typer depression med hver deres unikke symptomer. Personer med svær depression oplever et vedvarende dårligt humør og mister interessen for aktiviteter, som de tidligere har været glade for. De kan også opleve andre symptomer såsom træthed, ændringer i appetit og vægt, søvnproblemer, angst, koncentrationsbesvær og tanker om død eller selvmord.

Dystymi er en anden form for depression, som er mindre alvorlig end svær depression, men som kan vare i en længere periode (to år eller mere). Personer med dystymi kan opleve nogle af de samme symptomer som personer med svær depression, men i mindre grad.

Sæsonbestemt affektiv lidelse (SAD) er en type depression, der opstår i vintermånederne, hvor der er mindre naturligt sollys. Symptomerne på SAD omfatter lav energi, koncentrationsbesvær, ændringer i appetit og vægt og følelser af tristhed eller angst.

Bipolar lidelse er en form for depression, der er kendetegnet ved ekstreme humørsvingninger. Personer med bipolar lidelse oplever høje perioder(mani) og lave perioder (depression). I de høje perioder kan folk føle sig opstemte, have masser af energi og deltage i risikobetonet adfærd. Under lavpunkterne kan man opleve alle symptomerne på svær depression.

Fødselsdepression er en form for depression, der kan opstå efter at have fået et barn. Symptomerne omfatter lavt humør, træthed, ændringer i appetit og vægt, søvnproblemer og vanskeligheder med at knytte bånd til barnet.

Psykotisk depression er en form for depression, der er kendetegnet ved psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger. Mennesker med psykotisk depression kan tro, at de bliver forfulgt, eller at de har en dødelig sygdom.

Hvad er risikofaktorerne for depression?

Der er flere risikofaktorer for depression, herunder genetik, biologi, psykologi og miljø. At have et familiemedlem med depression kan øge din risiko for selv at udvikle sygdommen. Andre risikofaktorer omfatter visse medicinske tilstande, f.eks. skjoldbruskkirtelproblemer eller kræft, og visse lægemidler, f.eks. kortikosteroider.

Stressende begivenheder i livet, som f.eks. en elsket persons død eller problemer i et forhold, kan også udløse depression. Mennesker, der har lavt selvværd, eller som har tendens til at se verden i et negativt lys er også i øget risiko.

Hvad er symptomerne på depression?

Symptomerne på depression kan variere fra lette til alvorlige og kan omfatte ændringer i humør, tanker, adfærd og fysisk helbred. Almindelige symptomer omfatter lavt humør, manglende interesse for aktiviteter, som man tidligere nød, træthed, ændringer i appetit og vægt, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og tanker om død eller selvmord.

Diagnose

Hvis du tror, at du måske er deprimeret, er det vigtigt at gå til lægen for at få stillet en diagnose. Din læge vil spørge om dine symptomer og din sygehistorie og kan foretage en fysisk undersøgelse for at udelukke andre årsager til dine symptomer. De kan også bestille blodprøver for at udelukke andre tilstande.

Hvis din læge mener, at du har en depression, kan han/hun henvise dig til en specialist i mental sundhed til yderligere vurdering. En diagnose af depression stilles normalt på baggrund af de symptomer, du oplever, og hvor længe du har oplevet dem.

Behandling

Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder for depression, herunder medicin, samtaleterapier og selvhjælp. Den mest effektive behandling af depression er som regel en kombination af medicin og samtaleterapi.