Føler du dig velfungerende udadtil, men urolig indeni?

Julie Krag

Psykoterapeut, Hypnoterapeut, Coaching

Frederikssund, Online

Medlem siden juli 2024

Lokation Frederikssund Online
Medlem siden Juli 2024
Ventetid 2-4 uger
Køn Kvinde
Sprog Dansk
Tilskud Overførselsindkomster Pensionistrabat Studierabat

Beskrivelse

Måske klarer du hverdagen, passer dit studie, dit arbejde og dine relationer – men indeni er der tankemylder, uro, selvkritik eller en følelse af at være forkert. Mange af dem, jeg arbejder med, er dygtige til at holde sammen på sig selv, men mærker, at kroppen og nervesystemet er på overarbejde.

Jeg arbejder med unge (18–25 år) og voksne, der oplever angst, indre uro, lavt selvværd, grænseproblemer og relationel belastning – ofte kombineret med stress og en følelse af at være alene med det hele.

Som hypnosepsykoterapeut tilbyder jeg et trygt og professionelt rum, hvor vi arbejder i dybden. Hypnose er særligt effektivt ved stress, angst og indre uro, fordi jeg arbejder direkte med nervesystemet – ikke kun med det, du kan forklare med ord. Mange oplever, at der skabes ro og klarhed dér, hvor samtaler alene ikke har været nok.

Jeg får ofte tilbagemeldinger på, at jeg skaber et roligt og sikkert rum, hvor der er plads til det, der ellers kan være svært at give slip på. Hypnosen foregår altid i dit tempo, med fuld respekt for dine grænser, og med fokus på regulering, tryghed og varig forandring.

Jeg har specialviden inden for pårørendeproblematikker, relationel belastning og at være særligt sensitiv, men hos mig behøver du ikke passe ind i en bestemt kategori. Du er velkommen, hvis du mærker, at noget i dig har brug for mere ro, støtte og retning.

Hypnose er ikke et quickfix og mit mål er ikke at fikse dig – men at hjælpe dig med at du kan fikse dig selv. At vi sammen finder dine ressourcer frem, så du kan mestre og leve dit liv, som giver dig det, du længes efter. En vej hjem til dig selv.

Helt privat bor jeg i Skibby, sammen med min partner Christian og vores 2 børn. Jeg elsker at være kreativ, bruge min krop fysisk og så har jeg en forkærlighed for planter, som jeg kan nørde rigtig meget og bruge meget tid på. Når jeg ikke laver 1-til-1 terapi, underviser jeg i ADHD samliv for pårørende og er miljøterapeut i Holbæk for unge mellem 18-25 år.


Uddannelse

Uddannelser:
- 2016 Pædagog (Frøbel)
- 2019 NLP Master Practitioner (Hypnosekolen)
- 2019 Master Hypnoterapeut (Hypnoseskolen)
- 2023 Reg. psykoterapeut (RAB) (Psykoterapeut akademiet)
- 2024 Mentaliseringsterapi
- 2024 NADA-udøver

Kurser:
- 2015 Vipassenna Silent retreat
- 2016 Positiv tænkning
- 2017 Uddybende Raja yoga meditation
- 2018 Mindfulness hos Center for Bevidsthed
- 2018 Hjerte -og mindfulnessbaseret stress reduktionskursus (HMSR)
- 2019 Åndedrætsterapi hos Center for Bevidsthed


Priser

FINANSERINIG:
Du kan vælge at betale det fulde beløb med mobilepay eller med visa/dankort via. Julies hjemmeside.
Har du brug for at betale i mindre dele over flere gange, har Julie/ v. Dit Mentale Væksthus nu den mulighed, at tilbyde en delbetalings-løsning. Igennem Sundhedsplus er det nu muligt for dig at dele din betaling op over en periode, med en fast månedlig ydelse. Det er gratis at oprette sig på Sundhedsplus.

PRISER
1 session 1150 kr
3 sessioner 3150 kr
5 sessioner 4950 kr
10 sessioner 9500 kr

SESSIONERS VARIGHED:
55-90 minutter

For finansiering og ratebetaling besøg sundhedsplus.dk


Klientudtalelser

Jeg vil bare sige tusind tak for at forstå mig, spejle mig og rumme mig - Jeg gik rundt i lang tid uden at få den rette hjælp og bildte mig selv ind at jeg overreagerede, når jeg stødte på problemer i mit forhold, der var ADHD-relateret. At jeg bare skulle tage mig sammen. At så små problemer ikke var værd at "hidse sig op over". Men jeg var ved at gå i stykker og jeg var desperat efter at blive mødt i min frustrationer. For mange af de ting, der trigger mig, er små ting - men når de dukker op hele tiden og alle steder, så bliver man til sidst helt fyldt op. Jeg er bestemt ikke fejlfri selv, men det ER svært at have en partner med ADHD - ikke umuligt, hvis man får hjælp - men stadig bare sindssygt svært til tider. Og bliver man ikke forstået, spejlet og mødt i dét, så bliver selv de mindste problemer pustet op og gjort uoverkommelige. Men jeg er ikke alene. Og jeg må gerne synes det er fucking svært at være i. Og det har været en befrielse at opdage.

Johanne

Julie er en meget kompetent og rar person. Hun har en rigtig god balance af nærhed og professionalitet. Hun er rigtig god til skabe en relation til. Selve seancerne har givet mig rigtig meget. Jeg har gået med stress og angst, som er blevet betydeligt bedre. Jeg lider også af kroniske smerter, som under min sidste seance var væk. Julie har mine varmeste anbefalinger 🙂

Mia

Jeg har været én gang hos Julie, med et fantastisk resultat, det jeg ønskede hjælp med, opnåede jeg på bare én gang. Jeg giver mine varmeste anbefalinger. Julie er virkelig dygtig og meget behagelig at være sammen med.

Ann

Ved ikke hvad Julie har gjort ved mit hoved, men har det helt fantastisk. Har i længere tid haft voldsomme mange tanker og ikke kunne finde ro i hovedet. Efter en behandling hos Julie, er hovedet tom for tanker og har en helt fornyet energi. Giver mine varmeste anbefalinger. ❤️

Michell

Julie er virkeligt det sødeste, mest empatiske, imødekommende menneske. Jeg har haft 3 sessioner hos Julie og det har været en fornøjelse på flere planer. Jeg kan kun anbefale Julie hvis man vil arbejde med forskellige temaer imens liv.

Trine

Jeg blev anbefalet Julie af en bekendt, og har absolut ikke fortrudt min session med hende. Julie har en dejlig og rolig personlighed. Hun er imødekommende og tilstede og jeg oplevede at hun hurtigt kunne zoome sig ind på mit behov, og hvor jeg var i min rejse. Det er for mig, tegn på en god terapeut. Hypnose-metoden var jeg var skeptisk omkring – lige indtil jeg havde afprøvet det. Hold op, en befrielse! Jeg har følt effekten i helt op til en måned efter. Hun guide dig flot igennem processen, sørger for at rummet og rejsen er tryg, og sørger for at du lander flot bagefter, og ikke går fra sessionen ked eller nedtrykt. Jeg kan på det varmeste anbefale Julie. Tusind tak for alt ❤

Helene

Mit første besøg hos Julie var en kæmpe succesoplevelse. Julie er et super behageligt menneske, hun har bare en fantastisk udstråling. Hun kan virkelig anbefales

Ella-Louise

Sikke en fantastisk resultat der er kommet efter mit besøg hos Julie. Mit store problem er, ja nu hedder det var. Jeg var meget presset på at have hovdet under vand. Det er lidt noget møg når jeg gerne vil lære at svømme crawl. Jeg er startet min svømme træning og det er med hovdet under vand. Jeg er gået fra at det nok ikke ville lykkes til at kunne sætte mig et større mål med min træning. Så for mig er 5 stjerner til Julie ikke nok.

Jesper

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.