Depression behandling

Hvis du oplever symptomer på depression, er det vigtigt at søge professionel hjælp. En terapeut kan hjælpe dig med at forstå din depression og udvikle en behandlingsplan, der passer til dig.

Jeanette Victoria Louring

  • Hypnoterapeut
  • Psykolog

Angst Fysisk vold Parforhold Flere...

Majken Vange

  • Psykolog
  • Parterapeut

Angst Parforhold Stress Flere...

Jonah Damgaard-Hansen

  • Psykolog

Børn og unge Familie Vredeshåndtering Flere...

William Husted

  • Psykoterapeut
  • Parterapeut
  • Coaching

Angst Parforhold Stress Flere...

Karen Hastrup

  • Psykoterapeut
  • Coaching
  • Traumeterapeut
  • Kropsterapeut

Angst Stress Traume Flere...

Sezandra Lisbeth Vigh

  • Psykoterapeut
  • Traumeterapeut
  • Kropsterapeut

Angst PTSD Stress Flere...

Kamilla Meyer

  • Psykolog
  • Familie terapeut
  • Traumeterapeut
  • Parterapeut

ADHD Angst Familie Flere...

Hvad er depression?

Depression er en psykisk lidelse, der kan forårsage følelser af tristhed, håbløshed og værdiløshed. Mennesker med depression kan have svært ved at fungere i deres dagligdag og kan føle, at de ikke er i stand til at nyde noget som helst. Depression adskiller sig fra at føle sig nedtrykt eller gå igennem en hård periode, da den kan vare i uger, måneder eller endda år.

Mennesker med depression kan også opleve fysiske symptomer som træthed, ændringer i appetit og vægt, søvnproblemer, ømhed og smerter. Depression er en alvorlig tilstand, der kan føre til selvskade eller selvmord, hvis den ikke behandles. Hvis du oplever nogle af de ovennævnte symptomer, er det vigtigt at søge hjælp hos en psykisk sundhedsperson. Depression kan behandles, og der er mange måder at håndtere tilstanden på. Med den rette behandling kan mennesker med depression føre et lykkeligt og tilfredsstillende liv.

Hvad er årsagen til depression?

Der findes ikke én enkelt årsag til depression. Man mener snarere, at den skyldes en kombination af genetiske, biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer. Depression kan løbe i familier, hvilket tyder på, at genetiske faktorer kan spille en rolle. Det er dog ikke alle, der har et familiemedlem med depression, der selv udvikler sygdommen. Det tyder på, at andre faktorer også spiller ind.

Biologiske faktorer som f.eks. ændringer i hjernens kemi eller hormoner kan bidrage til depression. Psykologiske faktorer som lavt selvværd, negativ tænkning og stress kan også føre til udvikling af depression. Miljømæssige faktorer, som f.eks. en stressende begivenhed eller et tab, kan udløse en depression.

Hvad er de forskellige typer af depression?

Der findes flere forskellige typer depression med hver deres unikke symptomer. Personer med svær depression oplever et vedvarende dårligt humør og mister interessen for aktiviteter, som de tidligere har været glade for. De kan også opleve andre symptomer såsom træthed, ændringer i appetit og vægt, søvnproblemer, angst, koncentrationsbesvær og tanker om død eller selvmord.

Dystymi er en anden form for depression, som er mindre alvorlig end svær depression, men som kan vare i en længere periode (to år eller mere). Personer med dystymi kan opleve nogle af de samme symptomer som personer med svær depression, men i mindre grad.

Sæsonbestemt affektiv lidelse (SAD) er en type depression, der opstår i vintermånederne, hvor der er mindre naturligt sollys. Symptomerne på SAD omfatter lav energi, koncentrationsbesvær, ændringer i appetit og vægt og følelser af tristhed eller angst.

Bipolar lidelse er en form for depression, der er kendetegnet ved ekstreme humørsvingninger. Personer med bipolar lidelse oplever høje perioder(mani) og lave perioder (depression). I de høje perioder kan folk føle sig opstemte, have masser af energi og deltage i risikobetonet adfærd. Under lavpunkterne kan man opleve alle symptomerne på svær depression.

Fødselsdepression er en form for depression, der kan opstå efter at have fået et barn. Symptomerne omfatter lavt humør, træthed, ændringer i appetit og vægt, søvnproblemer og vanskeligheder med at knytte bånd til barnet.

Psykotisk depression er en form for depression, der er kendetegnet ved psykotiske symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger. Mennesker med psykotisk depression kan tro, at de bliver forfulgt, eller at de har en dødelig sygdom.

Hvad er risikofaktorerne for depression?

Der er flere risikofaktorer for depression, herunder genetik, biologi, psykologi og miljø. At have et familiemedlem med depression kan øge din risiko for selv at udvikle sygdommen. Andre risikofaktorer omfatter visse medicinske tilstande, f.eks. skjoldbruskkirtelproblemer eller kræft, og visse lægemidler, f.eks. kortikosteroider.

Stressende begivenheder i livet, som f.eks. en elsket persons død eller problemer i et forhold, kan også udløse depression. Mennesker, der har lavt selvværd, eller som har tendens til at se verden i et negativt lys er også i øget risiko.

Symptomer på depressioner

Symptomerne på depression kan variere fra lette til alvorlige og kan omfatte ændringer i humør, tanker, adfærd og fysisk helbred. Almindelige symptomer omfatter lavt humør, manglende interesse for aktiviteter, som man tidligere nød, træthed, ændringer i appetit og vægt, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og tanker om død eller selvmord.

  • Koncentrationsbesvær
  • Dårlig dømmekraft eller problemer med at træffe beslutninger
  • Træthed og mangel på energi i længere perioder af gangen 
  • Skyldfølelse, en følelse af at være værdiløs eller begge på en gang
  • Ekstrem pessimisme
  • Søvnløshed, overdreven søvn eller andre former for søvnproblemer
  • Mangel på interesse i livet og i sex
  • Ukontrolleret gråd, som opstår uden tegn eller konkrete årsager
  • Spiseforstyrrelse i form af enten at spise for meget eller for lidt
  • Fysiske smerter såsom tilbagevendende hovedpine
  • Selvmordstanker og –forsøg

Der er forskel på, hvor farlige de enkelte symptomer er, men selv mindre farlige symptomer kan gøre livet til et helvede for de, der er depressive. Den største fare, i forbindelse med at være deprimeret, er, at den kan føre til andre psykiske sygdomme og endda selvmord. Det er normalt at føle sig trist og deprimeret til tider, men i mere alvorlige tilfælde indser mange desværre for sent, at der er tale om alvorlig grad af depression. Dette er en af de mest alvorlige risici. At trække sig tilbage fra samfundet kan også være farligt, da denne handling kan føre til isolation samt svær depression, og hvis de, der lider af depressionen, først indser dette for sent, kan det være farligt for dem selv.

Diagnose

Hvis du tror, at du måske er deprimeret, er det vigtigt at gå til lægen for at få stillet en diagnose. Din læge vil spørge om dine symptomer og din sygehistorie og kan foretage en fysisk undersøgelse for at udelukke andre årsager til dine symptomer. De kan også bestille blodprøver for at udelukke andre tilstande.

Hvis din læge mener, at du har en depression, kan han/hun henvise dig til en specialist i mental sundhed til yderligere vurdering. En diagnose af depression stilles normalt på baggrund af de symptomer, du oplever, og hvor længe du har oplevet dem.

Hvorfor bliver man deprimeret?

I en travl hverdag i det moderne samfund, vi lever i, i dag, kræver det en stor indsats både i privatlivet, på uddannelser og på arbejdspladsen. Der stilles højere krav til den enkelte, og det sætter et stort pres på individet. Vi skal hurtigt frem, og det er ikke alle, der kan følge med i det høje tempo. Det har en stor betydning for, at mange mennesker udvikler angst eller stress, som belaster hjernen, hvilket ofte kan ende i en depression, hvis det ikke behandles. For nogen kan det være nok blot at tale med en professionel om sine tanker og frustrationer eller få nogle konkrete redskaber til at bearbejde depressionen.

 

Klinisk depression

Klinisk depression er en sindslidelse, der efterlader en person ude af stand til at udføre simple dagligdagsopgaver. Det er en sygdom, som berører mange mennesker, da de ofte ikke kender til symptomerne på lidelsen. Det kan give den konsekvens, at de ikke søger hjælp eller behandling, hvilket kun vil forværre sygdommen over tid. Nogle af tegnene på denne lidelse er at være deprimeret i lange perioder af gangen (mere end to uger) såvel som intensivering af depressionen, hvilket gør det umuligt for de, der lider af det, at fungere socialt. Der kan også opstå andre alvorlige konsekvenser, som de psykologer, der er tilknyttet Terapeutmatch.dk, kan hjælpe dig med.

Symptomer på klinisk depression

  • Vemod i lange perioder – mere end to uger i træk
  • Manglende evne til at fungere produktivt – på arbejde, i skole og med dagligdagsopgaver som rengøring og spisning
  • Sløvhed og ligegyldighed

Der kan også være andre symptomer, eventuelt forårsaget af andre mentale lidelser, men disse er de mest gængse og de vigtigste, man skal være opmærksom på.

Udover manglende evne til at fungere normalt i livet, er der også andre risici forbundet med lidelsen, hvis ikke man får behandling. Selvmordstanker er desværre alt for hyppigt forekommende. Inden man når dertil, og efter man er nået dertil, er det yderst vigtigt at blive behandlet for den. Hvis der ikke gøres noget ved en klinisk depression, kan det hurtigt komme ud af kontrol.

Depressive lidelser

En depressiv lidelse er en psykisk sygdom, som påvirker hjernens kemisammensætning, hvilket medfører lange, intense perioder med vemod og sørgmodighed, der gør en ude af stand til at fungere normalt i samfundet. Følelsen af at være ked af det dagligt eller at være så ked af det, at man går rundt med selvmordstanker. Nogle depressive lidelser skal tages mere alvorligt end andre, men som udgangspunkt er det vigtigt, at de bliver diagnosticeret, så man kan få hjælp og blive behandlet, før det bliver til et stort problem i ens liv. Der er mange typer depressive lidelser såsom klinisk depression, dysthymivinterdepression samt en række andre. Uanset hvilken type depression det er, der skaber problemer i ens liv, så er der farer og risici forbundet med dem alle. Hvis man har et større kendskab til, og dermed bedre forståelse for, disse risici, så er det nemmere at beslutte sig for, om online terapi på Terapeutmatch.dk er noget for en.

Der findes følgende typer for depressive lidelser:

  • Klinisk depression, hvilket påvirker ens evne til at nyde hverdagsaktiviteter så meget, at det forhindre en i at fungere normalt i hverdagen. 
  • Dysthymi, der også kaldes kronisk depression, er en affektiv lidelse, hvor en depression varer i to år eller mere. 
  • Vinterdepression finder sted, når en person ikke får nok solskin eller D-vitaminer, hvilket kan medføre forskellige grader af depression. 
  • Fødselsdepression er en type depression, som typisk finder sted efter graviditet og er en svær depression. 
  • Atypisk depression har symptomer som overspisning, at sove for meget, frygt for afvisning, håbløshed osv.    
  • Generelt er depression en kombination af forskellige symptomer, som kan forhindre en person i at fungere produktivt i samfundet. 
  • Uspecificeret depressiv lidelse er depression, som ikke falder ind under de andre kategorier foroven, men som indeholder nogle af de symptomer beskrevet under de forskellige lidelser.

Dette illustrerer tydeligt, at der er mange forskellige former for depression, som kan have en negativ effekt i ens liv.

Symptomer på depressive lidelser

Symptomer på disse lidelser varierer alt efter, hvilken psykisk sygdom der er tale om. Nedenstående symptomer ses dog generelt ved alle former for depressive lidelser:

  • En følelse af vemod og håbløshed dagligt – mere end to uger
  • Mangel på interesse i samt manglende evne til at nyde daglige aktiviteter – dagligt i mere end to uger

Alle kan have en dag, hvor man føler sig trist og uoplagt, selv i længere tid af gangen. For, at der er tale om en depressiv lidelse, skal man føle, at det er umuligt at fungere normalt i samfundet og i dagligdagen. Symptomer som håbløshed og overvældende følelser bør ikke ignoreres. Hvis de bliver det, er der risiko for, det kan udvikle sig til depressive lidelser. Nogle mennesker taget let på depression og mener, at det ikke er en rigtig sygdom og et alvorligt problem. Ser man på de farer, der er forbundet med depressive lidelser, bliver det hurtigt tydeligt, at disse lidelser kan føre til stofmisbrug og andre typer af psykiske lidelser, hvor disse lidelser altid bør tages seriøst.

Affektive lidelser

En affektiv lidelse er en psykisk sygdom, der kan beskrives som en kemisk ubalance i hjernen. Symptomer på affektive lidelser kan variere alt efter, hvilken type der er tale om. Generelt kan det siges, at disse lidelser har at gøre med depression eller en kombination af depression og manier. Typisk giver affektive lidelser en følelse af, at alt er håbløst, søvnproblemer samt andre problemer i dagligdagen. Det vides ikke, hvorfor affektive lidelser opstår, men eksperter har nok viden om sygdommen til at kunne behandle den. På Terapeutmatch.dk kan du finde dygtige psykologer, som tilbyder online terapi til at afhjælpe en række affektive lidelser. Inden du beslutter dig for, om online behandling er noget for dig, er der lidt flere informationer om affektive lidelser.

Hvorfor opstår affektive lidelser?

Lidelsen kan skyldes en genetik, som er medfødt, kronisk stress, depression eller andre mentale problemer. Disse regnes for at være hovedårsagerne til, hvorfor mennesker udvikler affektive lidelser. Traumer i hjernen kan også skabe problemer med signalstoffer (eksempelvis serotonin), hvilket kan føre til en affektiv lidelse. Selvom man endnu ikke ved alt om menneskets hjerne, og hvordan affektive lidelser påvirker den, besidder man efterhånden en del viden om både kendte og mindre kendte affektive lidelser, såsom klinisk affektive lidelser, der kan opdeles i grupperne:

  • Depressive forstyrrelser – Disse mentale lidelser handler alle om en forskellige grader af depression. Klinisk depression, dysthymi, vinterdepression, fødselsdepression, atypisk depression og uspecificeret depressiv lidelse er alle forskellige typer af depressive lidelser.  
  • Bipolære lidelser - Når en patient udviser mani såvel som depression, så anses dette for værende en bipolar lidelse. Nogle af mest kendte typer bipolære lidelser er manisk enkeltepisode, manio-depression, bipolar affektiv lidelse type I, bipolar affektiv lidelse II, cyklothymi (en mild form for bipolar lidelse) og uspecificeret affektiv lidelse.

Symptomer på affektive lidelser

  • Søvnproblemer – søvnløshed, at kunne falde i søvn på et hvilket som helst tidspunkt på dagen samt konstant træthed
  • Håbløshed – selvom alt går godt
  • Lav selvtillid og negativt selvbillede
  • Dårlige spisevaner – enten at spise for meget eller for lidt
  • Koncentrationsbesvær og manglende evne til at træffe gode beslutninger

Affektive lidelser kan forårsage helbredsproblemer, andre psykiske lidelser samt stofafhængighed. Alle disse faktorer kan være farlige og bør overvejes nøje, inden man bagatelliserer og hævder, at depression ikke er et stort problem. I nogle ekstreme tilfælde kan det føre til selvmordsforsøg, og det er derfor vigtigt at undersøge mulighederne for behandling, inden man lader lidelsen nå helt dertil.

Uspecificeret depressiv lidelse

Uspecificeret depressiv lidelse er en psykisk sygdom, der ikke hører ind under de andre kategorier af depressive lidelser. En person, der lider af denne sygdom, kan dog have symptomer fra nogle eller alle de andre former for depressioner. Da symptomerne kan være varierende, kan det være svært at stille en diagnose. Ser man på de problemer, som lidelsen forårsager, kan det dog hjælpe på genkendelsen af lidelsen. På samme måde kan det være svært at behandle uspecificeret depressiv lidelse, da man ikke kender den præcise grund til lidelsen. Man anbefaler som regel psykoterapi som behandlingsmetode i forbindelse med lidelsen. Hos Terapeutmatch.dk tilbyder vi online terapi mod uspecificeret depressive lidelse.

Symptomer på uspecificeret depressiv lidelse

Symptomerne varierer fra person til person og er som regel de samme som i andre former for depressive lidelser. Selvom de kan variere, er der alvorlige farer i forbindelse med lidelsen. Et af de største problemer med denne lidelse er, at den ikke passer 100 % under en bestemt kategori af depressive lidelser. Derfor er det svært både at stille en diagnose og behandle den. De mere alvorlige symptomer på lidelsen er selvmordstanker og selvmordsforsøg. Dette bør man så vidt muligt undgå, hvilket kan forebygges gennem terapi og rådgivning, som begge er effektive behandlingsmetoder, inden lidelsen kommer ud af kontrol og kan medføre fatale konsekvenser. Læs mere om depression her.

Behandling

Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder for depression, herunder medicin, samtaleterapier og selvhjælp. Den mest effektive behandling af depression er som regel en kombination af medicin og samtaleterapi.

Få hurtig og professionel hjælp til depressionen

Hos Terapeutmatch.dk har vi samlet et stort udvalg af kompetente psykologer og psykoterapeuter med speciale i hjælp til depression. Du har mulighed for at vælge en online terapeut, som er online terapi via skrift og videosamtaler. 

Du har også muligheden for at finde en god psykolog eller terapeut nær dig uden ventetid:


Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.