- Dét, at tale sammen med et andet menneske kan være hjælpsomt og givende for os mennesker når vi til tider oplever vi står midt i en udfordrende periode eller situation i livet, hvor det måske kan synes vanskeligt at navigere og finde vej.
- Undertiden føler vi os låst fast i vores livssituation og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen med arbejde/studie/familie/parforhold/sexlivet...
- Mange af os oplever i dag perioder i livet med øget pres der kan udvikle sig til reelle stressymptomer og mindre mentalt overskud. Det kan endvidere føre til angst eller depression og vi kan føle os demotiverede, triste, modløse, ineffektive og/eller forkerte. Eller en blanding af alle mulige følelser der kan være ledsaget af en massiv strøm af tanker der kan være svære at håndtere og rumme.
- Ofte kan gamle og måske uhensigtsmæssige vanemønstre hindre os i at få det liv vi i virkeligheden ønsker os og i at blive den udgave af os selv vi mest af alt ønsker os at være i dagligdagen.
Alt dette kan vi heldigvis gøre noget ved. Det vi 'ikke kan gøre noget ved' kaldes 'livsvilkår':-)
Jeg har efterhånden arbejdet med 1000+ mennesker gennem årene og hvis noget af ovenstående er noget du kender til, kan jeg glæde dig med at der findes en vej til mere glæde og frihed i dagligdagen - og meget mere:-)
Jeg arbejder i mange forskellige sammenhænge, både med privatpersoner og i virskomheder. Her kan nævnes nogle af områderne: Som Ledelseskonsulent, Organisationskonsulent, Psykoterapeut MPF, Parterapeut, Familieterapeut, Mindfulness og Meditationslærer, Åndelig/spirituel Vejleder, stresscoach mm.
Den første samtale:
Mange oplever ofte en stor sårbarhed og ‘modstand’ den første gang de søger hjælp hos én som mig. Sådan havde jeg det også selv:-) Vigtigst for mig er det, at vi begge efter den første samtale oplever en god kemi og et gensidigt ønske om at samarbejde. Dette afstemmes altid efter første samtale/møde. Varighed af et samlet forløb er meget individuelt. Jeg har oftest arbejdet med mennesker i perioder på mellem 3. mdr. og op til 6 år+
Af teoretiske og praktiske tilgange kan nævnes: (Og dem anvender jeg efter en individuel vurdering og aftale med den enkelte).
Jeg arbejder udfra mange forskellige teoretiske tilgange, bl.a. med Mindfulness Baseret Intervention (MBI), HeartMath® og med Ole Vedfelt's Kybernetiske Psykologi og Psykoterapi, der kombinerer og integrerer de bedste egenskaber fra de førende skoler inden for psykoterapi og selvudvikling.
Jeg anvender relevante elementer fra mindfulness baseret kognitiv terapi MBKT, Metakognitiv terapi, samtaleterapi, drømmearbejde, tegneterapi, meditative øvelser og åndedrætsøvelser, SE (Somatisk Experience), Psykodrama m.m.
Der tages udgangspunkt i dit/jeres aktuelle behov, og derudfra vælges hvilken metode der måtte være mest hensigtsmæssig. Denne terapiform bygger på læren om de selvregulerende og selvhelbredende kræfter i personligheden, og de helings- og udviklingsmuligheder der ligger i forholdet mellem mennesker.
Kybernetisk psykoterapi er en form for mesterlære som menneske - der udvikler den enkeltes, ofte ubevidste, potentiale og iboende visdom.
Kontakt mig gerne for at høre mere om hvordan jeg kan hjælpe dig. Jeg er desuden stifter af Mindfulnesscenteret.dk i 2009, nu beliggende i Holbæk.
Vær opmærksom på at afbud senest 24 timer forinden accepteres uden afregning for sessionen. Ved senere afbud afregnes der for sessionen.
Lærerudd. og Skolelederudd.
Ungdomsskoleinspektørudd.
HeartMath® Licenseret stresscoach
Psykoterapeut MPF ved Vedfelt Instituttet
MBSR & MBCT Lærer fra Århus Universitet (Mindfulness Baseret Stress Reduktion og Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi)
..og meget andet indimellem og efter:-)
Individuelle samtaler varighed 60 min inklusiv afregning og aftaler mv. koster kr. 900
Par- og individuelle samtaler kr. 1300.- pr. 90 min.
Studierabat på 20%
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.