Psykoterapeut, parterapeut, teenage terapeut - samt personlig præsentationsteknik

Kirsten Østrup

Psykoterapeut, Parterapeut, Familieterapeut, Gestaltterapeut, Stressterapeut

København S, Online

Medlem siden september 2024

Lokation København S Online
Medlem siden September 2024
Ventetid 1-2 uger
Køn Kvinde
Sprog Dansk Engelsk Norsk
Tilskud Studierabat Overførselsindkomster

Beskrivelse

Jeg hedder Kirsten Østrup, og jeg er privatpraktiserende psykoterapeut på Amager i København. Jeg medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Jeg tilbyder parterapi samt psykoterapi til voksne og teenagers, som er i krise eller blot ønsker udvikling
og sparring. Medforfatter til bogen "Vi vil hinanden!" og ekspert i kærlig kommunikation.

Jeg er certificeret Stressbehandler og laver både sygdoms-
forebyggende og genopbyggende behandlinger for
sundhedsforsikringen PrimaCare og også for private.

Og så er jeg Performance Coach. Dvs. at jeg laver udviklingsforløb som handler om at blive en stærkere performer og bedre til at lave PowerPoint præsentationer (eller fremlæggelser). Det gør jeg både for virksomheder, private og på folkeskoler. Jeg har en fortid som danser, så mine redskaber er utraditionelle og effektfulde.

I 2015 stiftede jeg Girlpowerskolen og har holdt adskillige foredrag omhandlende teenagepiger som ønsker at styrke selvværdet.

MIT FOKUS er at hjælpe mennesker med at opdage sig selv – dvs. få øje på og blive komfortabel med egne styrker, adfærdsmønstre og handlemuligheder.

MIN ROLLE som terapeut er at støtte dig i denne forandringsproces ved at hjælpe dig til at få klarhed – både i forhold til dine udfordringer men også i forhold til dine muligheder og dine ressourcer til at løse dem.

FORMÅLET er at genfinde trivsel og glæde samt følelsen af at have kontrol over eget liv. At styrke selvværd og egne ressourcer samt at skabe kærlige, balancerede og meningsfulde relationer. At hvile i sig selv, tro på egne evner og være tro mod egne grænser og behov. At styrke det selvkærlige mindset, og derved hjælpe dig til at tage dig selv eller dit parforhold alvorligt.

https://mindme.dk/


Uddannelse

Jeg er uddannet og eksamineret psykoterapeut inden for den gestaltterapeutiske retning (2005-2009). Min uddannelse har jeg taget på Psykoterapeutisk Institut og på Københavns Gestalt Institut – begge i København.

Uddannelsen er 4 år kombineret teori og praksis og er evalueret og certificeret af Reflektor ud fra kvalitetskriterier udarbejdet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2004 i et tæt samarbejde med Dansk Psykoterapeutforening.

Jeg har haft egen psykoterapeutisk praksis siden 2008 og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Jeg modtager løbende videreuddannelser, supervision og kurser som en kvalitetssikring og videreudvikling af mine faglige kompetencer. Bl.a. har jeg efteruddannelser og kurser indenfor:

· Parterapi
· Stressbehandling
· Performance
· Didaktik
· Ledelse


Priser

PSYKOTERAPI
1 time • 1.200,- kr.
1 time og 30 minutter • kr. 1.700,-
4 sessioner á 1 time • kr. 4.400,- (Rabat kr. 400)
Ledig eller SU (udeboende) • 1 time • kr. 1.000,-

PARTERAPI
1 time og 30 minutter • kr. 1.700,-
4 sessioner á 1 time og 30 minutter • kr. 6.400,- (Rabat kr. 400)
Ledig eller SU (Begge) • 1 time og 30 minutter • kr. 1.500,-

TEENAGE TERAPI
Uden forælder • 1 time • kr. 1.200,-
Med forælder • 1 time og 30 minutter • kr. 1.700,-

STRESSBEHANDLING
1 time • kr. 1.200,-

PERFORMANCE COACHING
1 time • 2.000,- kr.
4 sessioner á 1 time • kr. 7.600,- (Rabat kr. 400)
Ledig eller SU • 1 time • kr. 1.800,-


Klientudtalelser

Jeg hedder Per. Er 56 år gammel. Far til to drenge og gift på 29. år. Mit livs krise startede for 2 år siden. Som så mange andre danskere fik jeg alvorlig stress. Tilbuddet fra det offentlige var meget begrænset. Fik dog kæmpet mig tilbage til arbejdsmarkedet økonomien var reddet. Men noget var stadig galt – depressionen lurede stadig. Ved et lykketræf og med min kones hjælp fik vi kontakt med Kirsten. Det har ændret mit liv radikalt. Sammen fik vi talt om alt det svære fra min barndom – vold psykisk vold. Noget som havde givet mig en livslang depression. Noget som havde gjort mig til en sofakartoffel. I dag føler jeg mig som en rockstjerne for min familie. Verdens heldigste mand – jeg er som født på ny i Utopia. Så til dig som sidder derude. Gør som jeg søg hjælp. Det har været en total gamechanger. For mig betød det forskellen mellem liv og død. De bedste hilsner Per.

Per

Inden jeg kontaktede Kirsten manglede jeg overskud og glæde, havde stor vrede jeg ikke kunne finde en årsag til. Vreden fyldte næsten dagligt og det manglende overskud smittede af på alt i hverdagen. Så der var for få gode dage, for få grin og smil og langt i mellem dem. Og jeg var uforstående overfor, hvorfor jeg var vred på verden. Gennem forløbet hos Kirsten har jeg opnået forståelse af min egen situation og hvor vreden og det manglende overskud kommer fra. Det har betydet meget for mig at forstå hvorfor jeg føler som jeg føler, at følelser ikke er forkerte og at adskille følelser fx selvværd/selvtillid, offerroller mm. Også hvad der gør at jeg ikke har tillid til mine medmennesker samt at ting jeg har oplevet ikke har været okay og at jeg ikke bare “skulle tage mig samme og lade være med at tude”. Nu ved jeg, at det alligevel ikke er mig, der er noget galt med, at det er forkert at jeg ikke er og var værd at hjælpe og passe på. Jeg tænker at min livskvalitet kan blive bedre, og jeg nu har redskaber til aktivt at tage et valg om at være anderledes end jeg har lært at være og ændre min verden og mit livssyn – også selvom det ikke bliver en let vej at gå. Men skulle jeg gå i stå vil jeg få hjælp igen. Kirsten holder sig ikke tilbage og er ikke bange for at sige tingene som de er – om man kunne blive stødt eller ej. Det værdsætter jeg højt. Altså sandheden. At du siger mig imod og prøver at se ting jeg fortæller fra andre perspektiver. Du holder fast i og sætter dagsorden ud fra de emner jeg kommer med, vender tilbage til dem og runder emner af. Vi afsluttede altid med “hvad fik du med som det vigtigste for i dag”, og jeg oplever at det er det man går ud af døren med. Jeg har haft meget gode erfaringer med at gå hos dig. Jeg har tidligere gået andre steder, både til psykoterapi og ved psykologer, men uden væsentligt udbytte. Mia, 34år

Mia

Vi rigtig gerne give dit et kæmpe TAK ! Som tidligere nævnt trives vi rigtig godt og det er vi enormt glade for. Du har hjulpet os på vej og det skal du have stort tak for. Vi kunne sagtens forstille os at kontakte dig igen, hvis der skulle dukke noget om, men vi vil gerne lige se tiden an inden vi finder en ny tid. Vi håber at se dig efter alt dette corona, så vi kunne give dig et kram som vi længe har villet 😀 Tak for alt det du har givet os ! T&T

T & T

Vi havde svært ved at kommunikere. Vi kom hurtigt op og skændes og lyttede ikke til hinanden. Problemerne fyldte rigtig meget og vi havde svært ved at finde en løsning. Gennem forløbet hos Kirsten fandt vi ud af at vi kunne snakke sammen uden at skændes, at vores problemer ikke blev løst medmindre vi begge var villige til at lytte. Vi har fået fokus på at kunne forventningsafstemme, så vi ikke skuffede hinanden unødigt. Vi begyndte at vælge hinanden til i stedet for at vælge fra. Vi er nu blevet meget bedre til at kommunikere, både om vores individuelle og fælles behov. Vores humør og lyst til at være sammen har helt sikkert fået et boost. Vi er bedre til at vælge hinanden til og går ikke og hakker på hinanden mere. Vi oplevede at Kirsten var empatisk, lyttende, vejledende og god til at finde kernen i problemerne og kan anbefale hende til par, som gerne vil kæmpe for kærligheden. Pernille og Carsten, sammen i 10 år.

Pernille og Carsten

Vi var kørt fast i vores forhold havde svært ved at kommunikere med hinanden og ofte i enstavelsesord. Vi kunne slet ikke få øje på noget positivt i vores forhold. På en skala fra 1-10 var vi på 7. Vi var begge enige om at vi behøvede hjælp hvis vi skulle vende tilbage til hinanden. Vi fandt Kirsten på nettet. Det var en lettelse og øjenåbner allerede i første session, problematikkerne i vores forhold blev vendt på en anden måde, og vi fik mange aha oplevelser og mange udtalelser som det er da klar og logisk at vi er gået skævt af hinanden. Kærlighedens sprog var det der betød mest for os og gav mening. Det at give den anden det man bliver glad for og omvendt, det gav mening og betydning med det samme. At tage ansvar selv og yde det bedste man kan og ikke vente på at den anden part handler, men selv handle og gøre sin partner glad, så får du kærlighed tilbage. Vi har det godt i dag og er mere bevidst om hinanden og hvad vi skal gøre for at holde fast i vores kærlighed. Fremover vil vi i de svære perioder stoppe op og bruge de redskaber Kirsten har givet os. Kirsten er en meget dygtig terapeut kan få de svære problematikker frem uden at nogle af parterne føler sig utilpas, man er tryg og afslappet i hendes praksis. Vi vil med glæde anbefale hende. Søren og Mette

Søren og Mette

Inden jeg startede pressede jeg mig selv for hårdt i skolen, og stressede over ligegyldige ting. Det gjorde at jeg gik og havde en længere dårlig periode. Jeg har lært at det er mig selv der kan bestemme over min krop og hvordan, hvilket har gjort at jeg kan være meget mere tilfreds med det jeg laver. Jeg kan ikke gøre det bedre end hvad jeg har gjort, og i sidste ende er det mig der bestemmer om jeg skal være tilfreds eller utilfreds med mit arbejde. Jeg føler at jeg har fået det meget bedre, og at hvis jeg har en dårlig dag, bliver det ikke ved i mere end 1-2 dage. Som terapeut synes jeg du var rigtigt nem at snakke med når jeg først blev vandt til situationen, og du var rigtig god til at inddrage redskaber jeg kunne bruge i min hverdag. Til andre unge der går og føler at de aldrig kan være tilfredse med det de laver vil jeg sige, at hvis du overvejer teenageterapi, så prøv det helt sikkert, det hjalp virkeligt mig. Mathilde (teenager)

Mathilde - teenager

Inden jeg kontaktede Kirsten havde jeg det ret dårligt, rendte rundt med tanker om selvskade og var meget stresset. Altså, jeg var meget af en stræber type, og havde svært ved at kunne se mig selv i øjnene hvis det ikke var perfekt. Jeg er blevet en del mere lassez faire og jeg har mistet alle tanker om selvskade, selvfølgelig bliver man lidt stresset i ny og næ, men jeg har fået værktøjer at arbejde med, så jeg kan overkomme mine problemer. ”Hver ting til sin tid” er noget af det vigtigste og mest konkrete redskab, jeg har lært længe, hvis ikke igennem hele mit liv. Jeg er selv blevet et gladere og mere åbent mennesker, jeg har lært at alt nok skal fikse sig selv. Jeg har også lært at vi kun er mennesker, det er ikke alt der kan lade sig gøre. Så jeg tror generelt bare jeg har fået et bedre liv. Fremadrettet vil jeg være klar til at ændre på ting omkring mig, og være klar til at snakke om problemerne, også selvom det er svært. Du virkede ikke som sådan som en terapeut, nærmere en ven. Det lyder lidt mærkeligt, men man glædede sig til at komme ind. Der var noget hårdt, men samtidigt betryggende ved at snakke om problemerne med dig. Det var heller ikk svært at åbne sig op, man følte altid man var i gode hænder og at du ville en det bedste, det var meget rart. Jeg kan anbefale dig til alle unge der går og døjer med stress eller en ussamenhængende hverdag. Også voksne som kan få svært ved at finde det sjove ved livet eller bare have svært ved at se hvad der er galt. Lauge Bang Hansen, 16 år, Gymnasieelev

Lauge Bang Hansen - teenager

Kære Kirsten. Jeg vil sige dig rigtig mange tak for de forløbne ni måneder. Der er sket rigtig meget på det lille år – heldigvis i den positive retning. Jeg er glad for, at Maria har været glad for jeres forløb, og hun har i høj grad fået noget ud af det. Det har har jeg også. Både personligt og I min, ja faktisk vores begges (Thomas og jeg) fremgang til en teenager på godt og mindre godt og alt hvad det indebærer. Vi har fået en anden forståelse af Maria og de ting hun går og tumler med. Og af os selv som forældre. Vi har en helt anden dialog hjemme, og vi føler, vi er blevet samlet igen. Det har været rigtig hårdt at se på sidelinjen, at Maria har haft det så svært og i den grad grænseoverskridende, at involvere et andet menneske i vores liv. Men hvor er jeg glad for, at min mavefornemmelse var med mig, både da jeg så Maria have brug for hjælp til at komme videre, og da jeg ringede til dig, efter at have læst og ledt en del. Jeg vil til hver en tid anbefale dig. Jeg vil ønske dig alt godt, og igen tak. De bedste hilsner fra, Elin (mor til Maria)

Elin (mor til Maria) - teenager

Jeg har lært, at jeg god nok som jeg er, jeg har lært, at det er ok at sige fra og mærke mine egne grænser og respektere dem. Har lært at mærke mig selv. Jeg bruger de værktøjer, som du har givet mig, men der går længere og længere imellem, at jeg har behov for det. Jeg har meget godt styr på det, så jeg når ikke ud over kanten. KÆMPE stort tak for din hjælp og guidens – kunne ikke have gjort det uden dig. Så jeg er dig virkelig evig taknemmelig. Jeg har lært SÅ meget om mig selv, og lært at håndtere ting og lært at hvile mere i mig selv, selvom jeg troede, at jeg gjorde det i forvejen, men det gjorde jeg jo så i hvert fald ikke nok. Det eneste “negative” er, at jeg kan mærke, når jeg er træt, det passer ikke til mit temperament, men jeg har lært at acceptere det, og jeg lytter til det, og det har jeg også fået til at fungere. Tak Kirsten <3 1000 tak <3 Knus Lene, 50 år

Lene - stress

Folk åbnede sig og havde tillid i gruppen, hvilket for mig var fantastisk. Udover at de enkelte fik gode værktøjer og udviklingspunkter med hjem, så var det også en god teambuilding øvelse for det relative nye område, vi er, hvor mange ikke kender hinanden helt godt. Så sammenlagt en klart anbefalelsesværdig workshop, som jeg kun kan tale godt om. For en gruppe som os, ramte den lige i skabet, da salg/promovering af vores arbejde er afgørende for vores eksistens.” Sune, Senior Manager

Sune - præsentationsteknik

Tusind tak for en fantastisk indsats. Du er bare super. Det blev en super oplevelse for mig – der var MEGET skeptisk over for projektet.” Henry Haar, Direktør, Jobvision

Henry Haar - præsentationsteknik

Jeg kontaktede Kirsten fordi jeg oplevede, at jeg i mine præsentationer var for fokuseret på detaljer, så jeg mistede overblik og gennemslagskraft. Det har været meget brugbart for mig at få sparring omkring fremlægning og performance samt opbygning af præsentationen – arbejdet med at bruge cliffhanger (intro), opgaverne og en outro. På en skala fra 1-10 har det været 10. Jeg fik efterfølgende fin respons fra publikum og jeg havde overskud til dialog under præsentationen. Mine kollegaer sagde at “sådan havde de aldrig set mig før” – ment på den positive måde. Den mest afgørende indsigt jeg fik var, at indhold kun fylder 7% af tilhørernes bevidsthed, men at måden det fremlægges på er meget vigtigere. Næste gang jeg skal fremlægge vil jeg udfordre mig selv til ikke at bruge manuskript og dermed være i stand til at give plads til endnu mere passion Performance coaching handler om at komme ud af din comfort zone på en overskuelig og tryg måde. Som performance coach er du respektfuld, kompetent og konstruktiv. Jeg har kollegaer som har samme udfordringer som jeg. Dem vil jeg anbefale at benytte dig. TOYOTA

TOYOTA - præsentationsteknik

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.