Lær dine mønstre at kende og vælg selv om du vil ændre dem!
Balanceakt er en psykoterapeutisk klinik hvor jeg tilbyder hjælp til personlig udvikling og håndtering af udfordringer i livet som f.eks. stress, sorg, parbrud, ensomhed og underliggende traumer.
Som psykoterapeut MPF tager jeg udgangspunkt i dig og din situation og vi arbejder sammen på at finde og bearbejde de tanker, følelser, og handlinger, der er et problem for dig.
- Jeg arbejder ud fra en forståelse af at du selv og din krop kender de fleste af de svar du leder efter.
- Jeg tror på at vi gennem nysgerrig søgen finder selvforståelse (awareness) og netop denne awareness er vores nøgle til at forandre os
- Jeg er overbevist om at når vi accepterer os selv og får forståelse af vores mønstre, så er de mulige at ændre.
- Døren til en hver forandring åbnes af nysgerrighed og accept af hvordan tingens tilstand er. Det paradoksale ved forandringer er, at de oftest sker når vi accepterer tingenes tilstand og ikke forsøger at presse en forandring igennem.
- Gennem samtale og eksperimenter hjælper jeg dig til at forstå og acceptere dine mønstre og dermed får du mulighed for at ændre dem.
Jeg er uddannet Gestalt psykoterapeut fra GIS International i 2024. Det er en 5 årig uddannelse som blandt andet indeholder +70 timers egen terapi (eksternt), mere end 150 timers individuel terapi og 120 timers gruppeterapi givet til eksterne klienter. Jeg har fået mere end 100 timers supervision og derudover mere end 25 ugers undervisning (1.000 timer).
Øvrige udvalgte kurser:
2025: Internal Family Systems (IFS) grunduddannelse - DPFO. 16 timer.
2025: EFT parterapeutisk grunduddannelse - DPFO / EFT. 32 timer.
2024: Grundkursus i psykisk sygdom - Psykiatrifonden/Potensials. 24 timer.
2024: Personligt Autentisk lederskab – GIS International. 120 timer.
2024: Emergy Emotional Agency Program – Emergy, FI. 20 timer.
2024: Nervesystemet I ro, sæt vagusnerven fri – Helle Due. 6 timer.
2023: Forskningsuddannelse – DPFO. 50 timer.
2023: Brobygger – Center for dialogkaffe. 8 timer.
2023: Psychopathology of the Situation in Gestalt Therapy – Gestalt institute of Italy, IT. 48 timer.
2023: Authenticity and Passion in Life - GIS International. 40 timer.
2021: Introduction to Clinical Psychology – The University of Queensland, AU. – 40 timer.
2021: Konflikthåndtering – MBK. 8 timer.
2021: Udviklingspsykologi – Tartu University, EST. 104 timer.
2018: Personligt Autentisk lederskab – Lead 2 Succeed. 120 timer.
Individuel terapi koster i udgangspunktet kr. 750,- pr. time
Individuel terapi er momsfritaget.
Der kan gives rabat hvis du er studerende, pensionist eller arbejdsløs.
For andre ydelser skal du kontakt mig, da der er forskellige priser på coaching, par-terapi, gruppeterapi og organisationsudvikling.
Klippekort er en mulighed og dermed bliver prisen pr. gang billigere hvis du køber 5 eller 10 gange.
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.