Det kan være utroligt svært og overvældende at stå alene med de svære tanker og beslutninger, når man befinder sig i et voldeligt forhold.
Vold kan skabe en følelse af isolering, både fysisk og psykisk, og ofte oplever personer i voldelige forhold, at de ikke har nogen at tale med eller nogen at støtte sig til. Følelsen af at være fanget i en voldsom og kontrollerende situation kan gøre det endnu sværere at træffe beslutninger om at forlade forholdet eller søge hjælp.
Men det er vigtigt at forstå, at du ikke er alene, og der er hjælp og støtte tilgængelig. Hos Terapeutmatch finder du erfarne fagpersoner, som du kan få professionel hjælp af, hvis du befinder dig i et fysisk voldeligt parforhold.
Fysisk mishandling er den oftest anmeldte form for mishandling. Det skyldes som regel, at det er svært at holde skjult. Fysisk mishandling og vold indebærer påføring af en hvilken som helst fysisk smerte fra en person på en anden. Det er et alvorligt problem, der kan ramme hvem som helst. En mishandler søger aktivt at skade andre på forskellige måder, hvilket oftest sker igennem slag, spark og ruskning. Det har med tiden dog vist sig, at det kun er mishandlerens fantasi, som sætter grænser for, hvordan man kan påføre andre skade. Denne form for mishandling kan dermed resultere i både mindre og store skader og vil også ofte medføre en frygt-mentalitet hos offeret, som kan være svær at komme sig over.
Selvom logikken siger, at fysisk mishandling er den form, som er lettest at få øje på, kan det stadig være svært at vide sig sikker. Ofte vil mishandleren sikre sig, at der ikke forvoldes langvarende skader på synlige steder af ofrets krop. Hvis det skulle ske, at man får tydelige mærker, kan man næsten altid dække det over med en fiktiv historie om en ulykke eller lignende. Ofte vil ofrene have levet i et mønster af smerte og frygt igennem så lang tid, at de oplever det som naturlig frygt at stå over for den straf, som mishandleren nu engang "udmåler". Hvis ikke ofret klager sin nød, kan det være næsten umuligt at bevise fysisk mishandling. Der findes dog nogle indikationer på, at man står over for et tilfælde af det, såsom mærker på kroppen, der ikke rigtig kan forklares. Gentagende tilfælde af skader kan også være et tegn samt en manglende lyst hos offeret til at fortælle om sine skader.
De typiske tegn på fysisk mishandling og vold er:
Fysisk vold og mishandling, som står på igennem længere tid, er et alvorligt problem. Ofte eskalerer misbruget over tid, hvilket betyder, at jo længere mishandlingen står på, jo større er risikoen for, at offeret ender op med alvorlige skader, som også kan give psykiske udfordringer. Her kan de følelsesmæssige ar ved fysisk mishandling både alvorlige og voldsomme. Frygt, skam, fornægtelse og voldsom skade på ens selvværd er alle almindelige og sandsynlige følelser.
Fysisk mishandling er et alvorligt og presserende problem, som ikke kan løses med en magisk pille eller et par enkelte psykologkonsultationer. Det har alvorlige og ofte langsigtede konsekvenser, både for mishandleren og for ofret. Hvis et offer formår at få løsrevet sig fra situationen, vil dette ofte kræve en både dramatisk og fuldstændig omlægning af ens situation, hvilket kan være meget udfordrende. De føler måske, at de fortjener at blive mishandlet, eller at mishandleren er den eneste person i verden, der bekymrer sig om dem. Nogle fornægter måske endda, at misbruget overhovedet har stået på. Det kan være en lang og opslidende proces at forstå og bearbejde, hvad der er overgået en. Mishandlere har også ofte brug for vejledning, så de kan lære at forstå roden til deres opførsel og forhåbentlig få styret sig selv i en anden, bedre retning. Her hos Terapeutmatch ved vi, at intet af dette er let. Vores tilknyttede behandlere er her for at hjælpe dig med at få styr på situationen og bearbejde den. Om du har brug for en psykolog eller en psykoterapeut er afhængigt af din situation og dine behov, samt du om ønsker at mødes personligt med din mentor eller få online terapi. Du har adskillige muligheder for at få hjælp hos os - derfor er det vigtigst, at du finder en terapeut, som du føler dig mest tryg ved.
Hvis du oplever fysisk vold i dit parforhold, er det vigtigt at søge hjælp. Fysisk vold i et forhold er alvorligt og kan have dybtgående fysiske og psykiske konsekvenser. At tale med en erfaren terapeut eller en anden professionel kan være en afgørende støtte - både i forhold til at forstå din situation og finde måder at håndtere den på. Her er nogle måder, en terapeut kan hjælpe.
En terapeut kan give dig et trygt rum, hvor du kan dele dine oplevelser uden frygt for at blive dømt eller konsekvenser. Her kan du åbent tale om, hvad der sker og begynde at forstå voldens indvirkning på dig og dit liv.
Fysisk vold er ofte en del af et mønster, der også kan involvere psykisk vold, kontrol og manipulation. En terapeut kan hjælpe dig med at identificere og forstå disse dynamikker, så du bedre kan gennemskue situationen og vurdere, hvad du har brug for.
Mange, der oplever fysisk vold, føler sig nedbrudte eller fangede i en følelse af hjælpeløshed. Terapi kan hjælpe dig med at genopbygge dit selvværd og få øje på dine egne styrker og muligheder.
Hvis du ønsker at forlade forholdet, kan en terapeut hjælpe dig med at udvikle en plan, så du kan gøre det på en sikker måde. En sikkerhedsplan kan indebære konkrete skridt til at forlade situationen sikkert og beskytte dig selv og eventuelle børn i hjemmet.
En terapeut kan hjælpe dig med at få viden om de rettigheder og støttemuligheder, der er tilgængelige. Det kan også være nyttigt at få kontakt til krisecentre, advokater eller myndigheder, der kan give praktisk hjælp og støtte.
Mange, der har oplevet fysisk vold, kan føle skyld eller skam over situationen. En terapeut kan støtte dig i at bearbejde disse følelser og hjælpe dig med at forstå, at volden ikke er din skyld.
Uanset om du beslutter dig for at forlade forholdet eller blive, kan en terapeut hjælpe dig med at opbygge en sundere fremtid, der er fri for vold og overgreb. Du kan arbejde med at finde veje til mere tilfredsstillende og trygge relationer i fremtiden.
Det er vigtigt at vide, at du ikke er alene, og at der er hjælp at få. En terapeut kan være en afgørende støtte i processen med at finde styrken til at tage de nødvendige skridt for at beskytte dig selv og få et liv fri for fysisk vold.
Fysisk vold i parforhold er aldrig acceptabelt, og det er vigtigt at søge hjælp, hvis du er udsat for vold. Professionel hjælp som terapi kan hjælpe dig med at finde vejen til et mere sikkert og trygt liv. Find terapeuter med erfaring inden for fysisk vold her hos Terapeutmatch.
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.