Det kan kræve mod at opsøge hjælp. Meningsfuld og hjælpsom terapi bygger på oprigtig nysgerrighed og respekt fra min side. Terapi er et samarbejde. Sammen finder vi ud af, hvad du ønsker at bruge tiden på og undervejs har jeg et ansvar for tjekke af med dig, om vi er på rette vej. I terapien er det vigtigt at du oplever, at du bevæger dig og bliver klogere på, hvad der fylder for dig, hvorfor dine reaktioner er meningsfulde, hvad der er vigtigt for dig og hvordan du kan holde fast i netop dette.
At gå i terapi kan udspringe af et ønske om at skabe afstand til det svære, kunne mestre det og få plads til det, der i stedet giver glæde, nydelse og ro. I terapien arbejder vi med at udvide din forståelse og gøre dig klogere på, hvilke erfaringer og ressourcer du kan trække på. Terapi er en mulighed for ikke at stå alene i svære og komplekse dele af livet, men at få nye perspektiver og måske endda tage noget konkret med ud af døren.
Jeg har bred erfaring med at arbejde med almindelige psykologiske problemstillinger så som angst, depression og selvværd. I over 10 år har jeg arbejdet med børn, unge, familier og forældre i kommunalt regi. Derudover har jeg lavet terapi og rådgivning med studerende.
Du er velkommen til at booke en telefonsamtale - det er helt uforpligtende og gratis.
Individuel terapi: 1200 kr./time.
forældre/familie/parsamtale: 1500 kr./time.