Jeg tilbyder hjælp til børn og unge med angst og arbejder samtidig med, at give mere mod og mere livsglæde med videre i livet.
Min tilgang er ikke, at man skal nå til aldrig at føle angst, men mere en oplevelse af, at angsten ikke behøver bestemme hvad der er muligt. Jeg arbejder ikke kun med angsten, men også med at styrke troen på sig selv og derigennem opbygge modet til at lære nye strategier og tage små skridt fremad.
Forløbet hos mig består af 10 sessioner, som understøtter hinanden fra gang til gang. Til hver session tilføjes ny viden og værktøjer, som forbereder til næste trin i processen. Forældre inddrages undervejs i udvalgte moduler og tilbydes derudover samtaler efter behov.
Jeg er uddannet Certificeret Angstvejleder og Pædagog. Derudover har jeg suppleret med en række kurser og uddannelser.
Metakognitiv Terapeut v. (afsluttes 2027)
Mindfullnesscoach (afsluttes 2026)
Kognitiv grunduddannelse (afsluttes 2026)
Certificeret Børne -og Ungecoach, 2026
Certificeret Angstvejleder, 2025
Certificeret Selvværdsterapeut, 2023
Diplommodul i Pædagogik, 2022
Uddannet Pædagog, 2002
Angstvejledning, 10 moduler, 60 min. pr. gang: 750kr
Betaling pr. modul er muligt.
Forældresparring: 850kr pr. session af 60 min.
Har en pige med flere forskellige slags angst. Hun fandt hurtigt ro og tillid til Susanne som virkeligt har hjulpet hende. Da hun startede var hun bl.a. bange for nåle, men lige før hun stoppede blev hun vaccineret og en uge efter fik hun en navlepiercing. Susanne er sød og rar og møder folk der hvor de er. Kan bestemt anbefales. 🌹
Lena
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.