Jeg hedder Sofie, og jeg er autoriseret psykolog og efteruddannet indenfor metakognitiv terapi.
Der kan være mange grunde til at opsøge en psykolog. Måske står du midt i en akut krise eller har kæmpet med udfordringer, der er blevet større over tid. Uanset hvad der har ført dig hertil, er mit primære fokus at skabe en tryg og respektfuld relation, hvor du føler dig hørt og forstået. Der er altid en grund til, at vi handler, som vi gør – selvom det ikke altid er hensigtsmæssigt.
Min erfaring viser, at det sjældent er selve tankerne, der er problemet – det er snarere, hvordan vi forholder os til dem. Når vi lærer at bruge mindre energi på vores tanker, oplever mange en mærkbar forbedring og får mere overskud til at leve livet. Derfor baserer jeg som oftest vores samtaler på metakognitiv terapi (MCT). Her er fokus netop på at nedbringe den tid vi bruger på at analysere egne tanker og følelser, således de kommer til at påvirke os mindre.
Nogle udfordringer kan vi ikke helt fjerne – de er en del af livet. Men vi kan lære at håndtere dem på en mere konstruktiv måde, så de i fremtiden påvirker os mindre. Terapien vil være nutidsfokuseret, og du vil få hjemmeopgaver, som du kan arbejde med mellem sessionerne. På den måde får du konkrete værktøjer, som du kan bruge i din hverdag, og som gør, at du på sigt kan stå stærkere på egne ben.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og autoriseret af Psykolognævnet
Derudover er jeg uddannet metakognitiv terapeut, level I, fra MCT Institute
Individuel terapi (fysisk eller online): 1300 kr. pr session
Coaching: 1500 kr. pr session
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.