Jeg tilbyder terapi for voksne, børn og unge, par og familier.
Hos mig er du velkommen med alt, hvad der er dig og i dig. Du er velkommen med konkrete situationer så som sorg, angst, skilsmisse og med mere diffuse situationer som livskriser eller forvirring.
Min ambition er, at du går fra samtalerne med mig og føler dig mindre alene med dine oplevelser og med en oplevelse af, at selvom kun du kan gå vejen, så er jeg med dig undervejs.
Terapien:
I løbet af den første samtale vil vi sammen finde ud af, om jeg er et godt match til dig.
Du kan forvente, at jeg er aktiv i samtalerne, og at jeg både er optaget af, at give dine følelser og oplevelser plads, og af at du oplever, at terapien har en retning.
Jeg er inspireret af narrativ terapi og emotionsfokuseret terapi, mens samtalerne primært tager afsæt i de erfaringer og udfordringer, som du bringer med til samtalen. Således vil det også være muligt, at vi anlægger en holistisk tilgang.
Kroppen:
Jeg har længe været optaget af kroppens betydning for vores trivsel og for at skabe forandringer i vores liv. Jeg er aktuelt i gang med at uddanne mig i TIK - Traumeinformeret Kropsterapi - som er en blid tilgang med fokus på tryghed, nervesystem og bindevæv. Jeg udbyder aktuelt elevsessioner, som foregår på briks. Jeg benytter også min viden om kroppen i terapeutiske samtaler.
Beliggenhed:
Mit hyggelige lokale ligger på 3. sal i NOR:, som er et 'hus' i tre etager, hvor der også undervises i yoga, der er andre behandlere og en lille cafe. Det har stor betydning for mig at arbejde i rammer, som er smukke og inviterende. Derfor har jeg valgt at høre til på NOR: , hvor både omgivelserne og mit lokale er et sted, som føles som hjem for mig, og som jeg vil glæde mig til at invitere dig ind i.
Hvis du kommer i bil kan parkere på gade i 3 timer. NOR: ligger desuden i gåafstand af Nørrebrostation.
Cand.psych.Aut
Traumeinformeret Kropsterapi (på sidste del af uddannelsen)
Individuelle samtaler fysisk/ online 55 min: 1200,-
Par/ familiesamtaler 90 min: 1800,-
Terapi i og med bevægelse 75 min: 1450,-
TIK (Traumeinformeret Kropsterapi) elevsessioner: 350,- (færdiguddannet juni '26, hvorefter prisen stiger)
"Jeg har det altid bedre når jeg går fra en samtale med dig, også når jeg inden har tænkt, at du jo intet kan stille op med de vilkår, der er i mit liv. Men du giver ro og følelsen af at jeg har indflydelse på mit liv".
Kvinde 35 år.
"Majken er varm, inspirerende, lyttende, snakkende, ledende, guidende, duftende, helhedsskabende, gribende, rolig, rummende, livsbekræftende, tryghedsskabende.En samtalepartner jeg ville ønske alle fik mulighed for at opleve."
Kvinde, 30 år
"Min hustru og jeg taler om, at du hjælper os tilbage i førersædet af vores eget liv, når vi har glemt at det faktisk er os der bestemmer"
Mand, 52 år
"Samtalerne hos Majken har fuldstændig ændret mit og mit barns liv. Han har oplevet at “psykologer” ikke er farlige, og hvor godt man kan få det ved at tale med et andet menneske."
Kvinde 47 år, med 14årig søn
"Du har holdt mig i hånden, mens jeg er gået igennem nogle af de sværeste ting i mit liv, det har føltes, som om jeg ikke var alene"
Kvinde 46 år
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.