Jeg har altid været nysgerrig på, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør, og hvad der ligger til grund for vores handlinger. Vi formes af vores oplevelser og relationer gennem livet, og jeg brænder for at støtte mennesker i at finde mere ro og overskud, når livet udfordrer.
Der kan være mange grunde til at søge terapi, når livet føles svært. Måske har du en følelse af at være forkert og anderledes, måske kæmper du med tunge tanker, svære følelser, lavt selvværd, ensomhed eller måske noget helt andet, som påvirker din livsglæde og hvor der er et stort ønske om forandring.
Igennem samtale - og i et fortroligt rum - tilbyder jeg, sammen med dig, at undersøge det, der optager dig. Målet er, at du vil kunne opnå en større selvindsigt og forståelse og finde en vej, der er rigtig for dig, så du får en større mening med og glæde i dit liv.
Nogle gange kan samtaler med venner og familie være en uvurderlig støtte, og andre gange kan du have brug for at tale med et andet menneske, som ikke kender til dig og din forhistorie, og som kun har fokus på dig og det, du bringer med ind i terapirummet.
Jeg er uddannet og eksamineret psykoterapeut MPF med en terapeutisk baggrund, der tager udgangspunkt i den oplevelsesorienterede og eksistentielle psykoterapi.
Supervision modtager jeg løbende , ligesom jeg følger kurser, som en kvalitetssikring og videreudvikling af mine faglige kompetencer.
Udover en certificeret psykoterapeutuddannelse har jeg en efteruddannelse i psykiske voldsdynamikker og arbejdet som terapeutisk gruppefacilitator hos “Omdrejningspunktet”, som tilbyder gratis gruppeterapi til kvinder ramt af psykisk vold.
Jeg har også erfaring som frivillig samtalepartner og rådgiver hos organisationer, som Frivilligcenteret Fredensborg, Headspace og Startlinjen. Igennem disse har jeg mødt mennesker i forskellige livssituationer, hvilket har givet mig stor indsigt og forståelse for menneskers udfordringer.
Individuel terapi, 55 minutter - 850 kr.
Studerende, ledige og pensionister, 55 minutter - 700 kr.
Gratis afklarende telefonsamtale på 15 min.
BETALINGSMETODE:
Betaling kan være kontant eller med mobilpay.
AFBUD:
Ved afbud skal du give besked i så god tid som muligt - dog senest 24 timer før den aftalte tid.
Ved udeblivelse eller for sent afbud opkræves halv pris.
Afbud kan ske via sms eller e-mail.
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.