Mit navn er Mark Hinchely. Det er mig, der står bag Dit udviklingshus og derfor også mig, du vil møde, når du starter i et terapiforløb.
Det motiverer mig at kunne hjælpe, støtte og vejlede mennesker til at udvikle sig og opnå gode og varige forandringer i deres hverdag og i livet generelt. Jeg er derfor uddannet metakognitiv terapeut og stresscoach, psykiatrivejleder og konfliktmægler. Herudover er jeg uddannet socialrådgiver og har mange års rådgivningserfaring indenfor parterapi, kriser, psykisk sårbarhed og familieproblematikker, herunder 20 års erfaring med personlig rådgivning og 10 års erfaring med afvikling af terapiforløb.
I kraft af min uddannelsesbaggrund og praksiserfaring har jeg alle dage været vant til at beskæftige mig med mennesker, der af den ene eller anden grund har det svært eller oplever at stå med en udfordring. Jeg er derfor også trænet i at opbygge gode og trygge relationer, med plads til at fortælle om alt det svære og til tider tabubelagte, som er med til at skabe ro, tillid og resultater i terapiforløbet