Er du faret vild i livet, og har du brug for hjælp til at finde vejen igen? Uanset hvad du bøvler med, så er du helt okay, som du er – og du er velkommen her.
DIT SINDS NATUR
Ingen udfordring er for stor, for lille, for kompleks eller forkert. Jeg arbejder ud fra et psykisk sundhedsperspektiv, og hvordan sindet grundlæggende fungerer. Sindet fungerer ud fra en række fundamentale principper, som er gældende for os alle sammen, og når du opdager dit sinds natur, kan du nemmere navigere i livets op- og nedture – uanset hvad livet byder. Du kan forholde dig til og håndtere det, du står overfor, på en mere hjælpsom måde.
DE 3 PRINCIPPER
Jeg arbejder ud fra en forståelse af, hvordan det menneskelige sind fungerer. Denne forståelse kaldes bl.a. "De 3 Principper", "Indefra og ud-forståelsen" eller "det nye paradigme inden for psykologien".
De 3 Principper er ikke en teori eller en metode, men en beskrivelse af vores sinds natur, og hvordan vores oplevelse bliver skabt. Grundlæggende peger forståelsen på, at tanker skaber følelser, og at vi alle har en indre sundhed, der altid guider os i nuet. Uanset udfordring, bøvl, overtænkning, stress og angst, er du sund og fuldstændig intakt. Forståelsen peger på, at du af natur er ro og balance, medmindre du uskyldigt kommer til at tænke dig selv væk fra det.
INDSIGT OG FORANDRING
Jeg arbejder via indsigt, da det er via indsigter, at varige forandringer sker – helt uden, at du skal gøre noget, og helt uden vedholdenhed eller gentagelse. Lidt som at lære at cykle: når først du har lært det, behøver du ikke at tænke så meget over det – du gør det bare. Af samme årsag fokuseres der hos mig ikke på hverken metoder, teknikker eller redskaber, da du slet ikke behøver dem.
HVAD KAN DU FORVENTE I TERAPIEN?
Du vil i min terapi opleve, at jeg zoomer ud, frem for at zoome ind. Hvor andre terapeutiske retninger fokuserer på, hvad du tænker, fokuserer jeg på faktummet at du tænker. For uanset hvad du tænker (og dermed oplever), skabes din oplevelse på samme måde – nemlig indefra og ud, øjeblik for øjeblik.
Jeg er i terapien optaget af at spotte de tankefælder (eller overbevisninger), som blokerer dig fra at se noget nyt og hjælpsomt, og dermed forandre det, du ønsker at forandre. Hver gang vi som mennesker oplever at sidde fast, skyldes det en tanke, som filtrerer måden vi ser verden på. Heldigvis er tanken kun én tanke tyk, og når du ser noget nyt, får du en ny oplevelse, og dermed forandres din måde at være i verden på.
Jeg peger dig i retning af, hvordan dit sind grundlæggende fungerer, så du kan genfinde din psykiske sundhed og nemmere navigere i livet og skabe de forandringer, du ønsker.
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Hvis ovenstående resonerer med dig, og hvis du er nysgerrig og åben overfor at blive peget i retning af dit indre, sunde kompas, er du velkommen til at kontakte mig eller booke en tid.
Kærlig hilsen
Tinnea Christiane Prilvang
Instagram: @prilvang.dk
Jeg blev færdiguddannet psykolog fra Aalborg Universitet i 2017 og autoriseret af Psykolognævnet i 2022. Jeg modtager løbende supervision indenfor De 3 Principper.
Terapeutisk samtale på klinikken (50 minutter): 1.200 kr.
Terapeutisk samtale på klinikken (80 minutter): 1.800 kr.
Terapeutiske samtale online (50 minutter): 1.000 kr.
Terapeutiske samtale online (80 minutter): 1.500 kr.
SUNDHEDSFORSIKRING, FALCK HEALTHCARE OG SYGESIKRING DANMARK
Via din sundhedsforsikring kan du undersøge, om du kan få behandlingen hos mig helt eller delvist dækket. Dette er bl.a. muligt hos Nordea Pension og PenSam.
Jeg samarbejder med Falck Healthcare, så har du forsikring her, er det muligt at få behandlingen dækket denne vej igennem, såfremt du lever op til Falck Healthcares krav til at få psykologbehandling dækket.
Derudover er det muligt at få tilskud fra Sygesikring Danmark til psykologbehandling hos mig.
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.