Jeg har en grundlæggende tro på, at vi som mennesker altid har et valg - og at det, vi vælger - og ikke vælger - i høj grad bestemmer, hvilket liv vi får.
Magten og ansvaret for dit liv ligger dermed hos dig, og det handler derfor om at kende og sammentænke dine styrker og udfordringer, så du kan leve tro mod dig selv - uden at skubbe andre væk.
For selvom mennesker har brudt din tillid, eller du er blevet såret, så det føles, som om du er ved at gå i stykker, har du stadig et valg fremadrettet. Du har ikke valgt alt, du har med dig eller har oplevet, men du kan vælge, hvordan du reagerer og tackler det.
Måske har du ikke opdaget dine valgmuligheder endnu, eller måske tror du ikke, du har haft eller kan få nogen indflydelse på det, du står i. Det kan også være, at det handler om, du ikke tør tage de valg, der er bedst for dig. Simpelthen fordi du ikke tror, du fortjener det eller er bange for, hvad andre så synes om dig.
Det er dér, jeg kan hjælpe dig med at se dig selv på en anden måde. Se, hvordan du kan bruge dine styrker til at løse dine udfordringer med. For det er oftest to sider af samme mønt.
Den form for empowering og min kombination af konkrete redskaber til dagligdagen giver dig modet til at sige fra og til. Skridt for skridt rykker du tættere på det, du dybest inde ønsker, og står stærkere og roligt i dig selv.
Jeg lægger en plan, der passer til dig, for hvordan du kan arbejde med det, der er svært, og jeg er her til at støtte dig undervejs. Når du opdager det, du ikke selv ser, du er og kan, bliver det så meget lettere at være dig.
Jeg har speciale i Selvværd og ADHD med egen praksis i Aarhus C som coach, psykoterapeut, sexolog, parterapeut og mindfulnessinstruktør. Det er også i Aarhus, jeg primært underviser på Selvværdsvejlederuddannelsen og holder foredrag og workshops.
Og ud over samtaler i Aarhus er der selvfølgelig også mulighed for online, hvis det passer dig bedre.
Jeg håber, du vil bruge muligheden for en gratis afklarende samtale - det er den bedste måde at finde ud af, om det er mig, der skal hjælpe dig videre.
Kærligst Karina
Pris pr. session Aarhus eller online:
Coaching/terapi (60 min.): 900 kr.
Parterapi (90 minutter): 1200 kr.
Der gives 10% rabat til studerende og til mennesker, der er på overførselsindkomst.
Mere info og priser på forløb kan ses på min hjemmeside tid-til.dk
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.