Samtaler i et trygt rum

Sonja Rebien Lund

Psykoterapeut, Coaching, Kropsterapeut, Parterapeut

København K

Medlem siden oktober 2024

Lokation København K
Medlem siden Oktober 2024
Ventetid 1-2 uger
Køn Kvinde
Sprog Dansk
Tilskud

Beskrivelse

Fra du kommer ind ad døren hos mig og en time frem, er tiden din. Du kan komme med hvad som helst, du finder vigtigt. Du skal ikke forberede noget og heller ikke præstere noget. Samtalerne sker med en eksistentiel og humanistisk tilgang. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i, hvad du oplever, og hvordan du har det.

Her er noget af det, du kan arbejde med i terapi hos mig:
• Sorg
• Stress
• Sårbarhed
• Depression
• Angst
• Fysiske symptomer, udbrændthed
• Tvivl og forvirring over dit liv og hvad du vil med det
• Lavt selvværd
• Manglende livsglæde
• Ensomhed og følelsen af at være udenfor i livet
• Skilsmisse
• Konflikter på arbejdspladsen eller i andre relationer
• At være bange for dagligdagens udfordringer
• At tænke negativt om sig selv og andre
• At have svært ved at sætte grænser

Terapi er også relevant, hvis du har det godt, men gerne vil kommunikere bedre, være mere tilstede i nuet eller kende dig selv bedre på et dybere plan. Hvis du er nysgerrig efter at se, hvad der kan ske i mødet mellem dig og et nærværende medmenneske, er du velkommen til at kontakte mig.


Uddannelse

Jeg er oprindeligt cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling.
Jeg har en 4-årig uddannelse i integrativ psykoterapi med særligt fokus på emotionsfokuseret terapi, kropsterapi og kunstterapi.
Derudover har jeg kurser og efteruddannelser i narrativ terapi, compassionfokuseret terapi, neuroaffektive kompasser samt metakognitiv terapi.
Jeg arbejder som frivillig rådgiver i Psykiatrifonden.

Jeg har i mange år arbejdet som leder af kreative mennesker i kommunikationsbranchen. De seneste 10 år har jeg været medejer af et konsulenthus, hvor vi arbejder med coaching med særligt fokus på relationer, både når der er krise og konflikt, samt når det drejer sig om at styrke samarbejde og gensidig afstemthed.


Priser

Pris pr. session: 1200 kr.
Pris pr. session for par: 1500 kr.
Peis pr. session for unge under 25 eller for studerende: 600 kr.