Metakognitiv & Kognitiv Psykolog

Silke Rosenørn

Psykolog

Kongens Lyngby, Online

Medlem siden november 2024

Lokation Kongens Lyngby Online
Medlem siden November 2024
Ventetid 1-2 uger
Køn Kvinde
Sprog Dansk
Tilskud Sygesikring Danmark Privat sundhedsforsikring

Beskrivelse

Kæmper du med angst, OCD, depression, stress, lavt selvværd, krise og sorg, eller har du tendens til tankemylder, bekymring og grubleri? Så står jeg klar til at hjælpe dig. 

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet. Jeg har specialiseret mig i kognitiv adfærdsterapi, acceptance and commitment therapy (ACT) og metakognitiv terapi, og er MCT Institute™ registreret terapeut. Jeg er klinikejer og har 12 års erfaring med terapi med unge og voksne, hvilket jeg brænder for og er meget passioneret omkring. I mit arbejdsliv som psykolog har jeg hjulpet mennesker med angst, OCD, depression, stress, lavt selvværd, krise, sorg, autisme, ADHD, og tankemylder med en generel tendens til bekymring og grubleri. Jeg har hjulpet hundredvis af mennesker godt videre i livet, og står også klar til at hjælpe dig. Foruden individuel terapi har jeg også erfaring med pårørende samtaler, supervision samt ledelseserfaring. Til info tager jeg ikke imod lægehenvisning.


Uddannelse

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2013 og autoriseret af Psykolognævnet i 2016. Jeg har specialiseret mig i kognitiv adfærdsterapi, acceptance and commitment therapy (ACT) og metakognitiv terapi, og er MCT Institute™ registreret terapeut.

Jeg har i mange år arbejdet med kognitiv adfærdsterapi (CBT), og har sidenhen uddannet mig indenfor og arbejdet med 3. bølge af kognitiv adfærdsterapi, acceptance and commitment therapy (ACT) og metakognitiv terapi (MCT). Alle tre er evidensbaserede terapiformer (dvs. at forskningsstudier dokumenterer disse terapeutiske tilganges effekt ift. behandling af forskellige psykiske problemstillinger).

Jeg er begejstret for at kunne gøre en forskel for mennesker ved brug af metakognitiv terapi til at behandle generaliseret angst, OCD, PTSD, depression, stress og generelt tankemylder. Og jeg brænder særligt for at kunne hjælpe mennesker gennem acceptance and commitment therapy (ACT) med at styrke deres selvværd, og at leve deres liv i overensstemmelse med egne værdier med mere energi, autenticitet og livsglæde.

Til info tager jeg ikke imod lægehenvisning.


Priser

Individuel terapi voksne 50 min.:
1400 kr
Online/telefonisk terapi 50 min.:
1400 kr
Individuel terapi unge (16-18 år) 50 min.:
1500 kr
Pårørende samtale 50 min.:
1500 kr

Betaling finder sted i slutningen af sessionen via MobilePay.


Klientudtalelser

”Silke er et af de mest hjertevarme og venlige mennesker jeg nogensinde har mødt, og en særdeles kompetent psykolog. Hendes støtte og strategierne fra terapien, hjalp mig igennem og ud på den anden side af angsten og depressionen.”

Kvinde, 32 år

”Jeg bærer mig selv på en helt ny måde efter mit forløb hos Silke. Hendes konstante tro på mig gav mig troen på mig selv tilbage. Jeg lærte at skrue ned for den indre kritiske stemme, hvilket åbnede op for modet til at turde være mig selv.”

Kvinde, 29 år

”Jeg har kæmpet med OCD i mange år, siden jeg var barn. Jeg følte mig 100% forstået af Silke, og selvom det kan være pinefuldt for mig at sætte ord på min OCD, var jeg helt tryg ved det, på grund af hendes ekspertise, indlevelse og indgående kendskab til OCD.”

Mand, 38 år

”Silke gav mig modet til at trodse min sociale angst. Angsten kan stadig melde sig, men jeg har lært at acceptere den og udholde at være i den, og så driver den over af sig selv. Jeg har fået mit sociale liv tilbage, hvilket jeg er meget taknemmelig for.”

Mand, 26 år

”Jeg kan nu slippe mine bekymringer og grublerier. Der kommer stadig trigger-tanker indimellem, men jeg kan vælge at lade dem være og ikke give dem opmærksomhed. Tidligere kunne jeg sidde fast i tankemylder alle mine vågne timer, men nu fylder det kun meget lidt, og jeg har fået min energi og livsglæde tilbage.”

Kvinde, 52 år

”Min autisme og ADHD har altid gjort det svært for mig at formulere mig, og sige det jeg egentligt tænker. Men Silke fik mig til at føle mig helt okay som jeg er, og jeg kunne slappe af og være rolig. Jeg kunne også godt lide, at hun brugte metaforer og tegnede billeder og de øvelser vi lavede sammen."

Mand, 20 år

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.