Jeg er uddannet psykoterapeut MPF og i en terapeutisk samtale møder jeg dig med ligeværd og respekt. Jeg vil gøre mig umage for at vores samtale foregår i en tryg og tillidsfuld atmosfære.
Oplever du, at du ikke er tilfreds i dit liv og kommer længere og længere væk fra det, der giver dig livskvalitet. Så er det måske på tide, at der skal ske en forandring? Jeg kan lære dig at håndtere det smertefulde og ubehagelige i dit liv, samtidig med at du bevæger dig henimod dine værdier og drømme. Ofte føles det, vi virkelig længes efter meget farligt, og i stedet for at gå efter drømmene,, finder vi på at lave undgåelsesadfærd, som i det lange løb giver os utilfredshed og meningsløshed.
Jeg har tavshedspligt, så det vi taler om, kommer ikke videre til andre. For at kunne hjælpe dig bedst muligt, vil jeg forholde mig åben og fordomsfri til de emner, vi taler om, og jeg vil hjælpe dig med at få indsigt i, hvordan du bærer dig ad med at være dig i dit liv.
Fra 2004 - 2022 har jeg arbejdet jeg som folkeskolelærer i folkeskolen og på en Ungdomsskole.
Fra 2006-2007 læste jeg 3 moduler på DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet)
I 2023 afsluttede jeg min 4 årige psykoterapeut uddannelse MPF. Jeg er færdiguddannet og eksamineret indenfor nutidig eksistentiel gestaltterapi med en specialisering i kognitiv terapi, ACT (acceptance and commitment therapy), metakognitiv terapi og coaching.
I 2023 gennemførte og bestod jeg klinikvejledningskurset med underviserne Charlotte Kiby og Anders Bjarnarson, hvor jeg bl.a. blev undervist i persondataforordningen (GPDR). Altså lever jeg op til reglerne om sikkerhed for personfølsomme data.
I 2023 deltog jeg i et 2 dages intensivt grundkursus i Vægtneutral Sundhed og intuitiv spisning ved Inger Bols Vægtneutral klinisk diætist og certificeret spisevejleder, Thorkild I.A. Sørensen professor i genetik og metabolisk epidemiologi og Lene Meyer autoriseret psykolog, ph.d i BED (Binge Eating Disorder - tvangsoverspisning).
I 2022 deltog jeg i et 3 dages kursus/supervision med Bent Falk, hvor overskriften for kurset var: Samtalen som møde.
I 2020 deltog jeg i kurset: Compassion og Forskning på Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet
Individuel samtaleterapi og coaching
Jeg er psykoterapeut MPF og coach, og jeg tilbyder psykoterapi og coaching til 850 kr. for 75 min.
Hvis du skal i psykoterapi for angst, hjælp til at være pårørende eller har en henvisning fra lægen koster 75 min. psykoterapi 600 kr. da det går ind under lønsum ordningen. Lønsum ordningen betyder, at prisen er lavere, da staten kun lægger en afgift på 4,12 % oveni prisen.