Jeg er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i psykoterapi, med en bred klinisk erfaring fra arbejdet som psykolog i mere end 20 år på en lang række områder.
Der kan være en lang række grunde til at opsøge en psykolog. Det kan være, du kæmper med stress på arbejdet, lider af angst eller depression, står midt i en livskrise, eller måske har du bare brug for at udvikle dig som menneske og forstå dig selv og dine handlinger enten i forhold til dit privatliv eller dit arbejdsliv. Jeg har gennem en årrække arbejdet med terapi, personlig udvikling og behandling.
Jeg har især erfaring med:
- Angst og depression
- Stress
- Traumer
- Rusmiddelproblemer
- Kriser
- Eksistentielle problemer
- Forældrerådgivning
- Unge
- Selvværdsproblematikker
Helt grundlæggende er min tilgang båret af eksistentielle ideer og relationelle forståelser af, hvordan livet er sammensat og tager sig ud, og hvordan terapi og forandringsarbejde følgelig kan være lindrende og meningsfuldt. Den eksistentielle grundtanke om at finde mening, selv i galskaben, er for mig at se en grundlæggende livsudfordring.
Samtaler hos mig vil altid tage udgangspunkt i dine konkrete ønsker og de problemstillinger, du står med, og vil som regel foregå som en vekselvirkning, hvor vi sammen får en større forståelse og udvikler løsninger derfra. Jeg har som psykolog et stort fokus på forandring og et praktisk hvordan-virker-det-for-dig syn på tingene.
Du kan læse mere om mig og min tilgang til arbejdet på min hjemmeside, hvor du også har mulighed for at booke tider online: www.mortenhalberg.dk
Medlem af dansk psykolog forening
- Cand. Psych.
- Autoriseret Psykolog
- Specialist i Psykoterapi
- Eksistentiel fænomenologisk efteruddannelse
- 2 årig systemisk/narrativ efteruddannelse
TERAPI, COACHING OG PSYKOLOGFORLØB
Alle kliniske ydelser så som terapi og psykologbehandling er fritaget for moms, coaching samtaler er derimod pålagt moms.
Studerende, pensionister og kontanthjælpsmodtagere får 10% rabat mod fremvisning af gyldig dokumentation.
Priser:
- Familie/par samtale (75 min) 1900,-
- Psykolog Samtale (45 min) 1250,-
- Video/telefon konsultation (45 min) 1000,-
- Coaching samtale (60 min) 1250,- (+ moms)