Det kan være svært at række ud efter hjælp og åbne sig for et fremmed menneske. Det er vigtigt, at du føler dig godt tilpas og tryg, og at der er en god kemi imellem os. Vores samtaler vil tage udgangspunkt i, hvad der er meningsfuldt for dig, og sammen skal se på, hvad du kan gøre anderledes for at ændre dit liv, i en mere ønsket retning.
Hos mig er der højt til loftet og ingen fordomme, hvor jeg tilbyder faglig viden, relevante øvelser og redskaber til at støtte dig i den forandring du søger.
Overvejer du terapi? Jeg tilbyder muligheden for, at vi kan mødes, forventningsafstemme og kemitjekke, så du kan danne et indtryk af, om jeg er den rette terapeut for dig. Book en online samtale eller fysisk fremmøde, afhængig af terapiformen du er nysgerrig på.
I terapien vil vi tale om det, der fylder hos dig, og hvad du ønsker at få ud af vores tid sammen. Jeg vil hjælpe dig med at finde strategier og måder at håndtere dine udfordringer på, så de får mindre kontrol over dig og dit liv. Jeg ønsker at give plads til dig og det, du kommer med, mens jeg stiller relevante spørgsmål, der udfordrer dig og hjælper dig med at opdage nye vinkler. Vores tid sammen skal være meningsfuld og brugbar for dig, så du kan tage det med dig og anvende det i din hverdag.
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF, specialiseret indenfor ACT (Acceptance and Commitment Therapy).
Oversat, så arbejder jeg med adfærdsforandringer, og de negative tanker og overbevisninger du oplever som en barriere for den du gerne vil være og det liv du ønsker at leve.
Afklarende samtale (25 min.) : gratis
Individuel terapi (50 min.) : 1150,-
Individuel terapi studerende & ledige (50 min.) : 800,-
Parterapi (75 min) : 1600,-
Parterapi forløb på 4 gange 5400,-
Fysisk fremmøde eller online samtaler?
Klinikken ligger centralt på Vesterbro, et stenkast fra Enghave Plads.
Det er en mindre (og hyggelig) praksis, hvor vi er en lille håndfuld terapeuter der har vores daglige gang, fordelt på to rum med hver deres stemning og stil.
Da vi ikke har et venteværelse, er det først muligt at ankomme fra 5 minutter før din session starter, så jeg er ledig til at tage imod dig og byde dig velkommen.
Til info er klinikken skofri.
Vi har også mulighed for at mødes online, eller en kombi af begge.
Jeg opsøgte CAREhagen og Pernille for lidt under et år siden grundet en større livskrise. Igennem mit forløb fandt jeg stille og rolig fodfæste igen, og begyndte for første gang i lang tid at mærke mig selv, og prioritere mine egne følelser og behov. Hele forløbet har været meget rørende, lærerigt og utrolig givende. Da jeg bor i udlandet, har mit forløb foregået online, og det er første gang jeg har prøvet det. Det været så trygt og nærværende trods den fysiske afstand. Og på intet tidspunkt har jeg følt, at der har været en skærm imellem os. Jeg har hele tiden følt mig set, hørt og grebet, og jeg er meget taknemmelig for at have arbejdet sammen med Pernille!
Kvinde 35 år
Et bedre og mere gavnligt forløb kunne jeg ikke have forestillet mig. For mig at se, bør et godt terapiforløb hjælpe én med at udfolde sine problemer, analysere årsager og sammenhænge, udfordre sine egne forestillinger og overbevisninger, for til sidst forhåbentlig at blive klogere på sig selv, så man fremover kan håndtere selvsamme problemer og begrænsninger bedre. Alt dette, og mere til, oplevede jeg til fulde i mit forløb hos Pernille. Allerede fra start følte jeg mig i meget trygge og personlige hænder. Følelsen af at blive set og hørt af nogen så engageret og empatisk som Pernille, gjorde, at jeg nemt kunne åbne og udtrykke mig, og med den helt rigtige blanding af spørgsmål, øvelser og strategier, fik vi afdækket både gammelt knas og meget presserende dilemmaer. Alt i alt fik jeg utroligt værdifuld guidning i en temmelig prekær periode, som jeg altid vil være taknemlig for. Efter 11 sessioner føler jeg mere end rustet til at 'flyve solo', som Pernille udtrykker det med en af sine typiske, geniale metaforer.
Mand 30 år
Jeg mærker en forandring i måden jeg taler til mig selv på, og jeg møder mine følelser med mindre frygt og mere venlighed. Det er som om, jeg bærer mig selv på en ny måde. Du skabte et rum, hvor det uforklarlige kunne få sprog, og hvor tavsheden også havde sin plads. det mest hjælpsomme var, at jeg aldrig følte mig alene.
Kvinde 25 år
Gennem mine sessioner med Pernille over en periode på 6 måneder, lærte hun mig bl.a. omkring bevidst nærvær. Det at lære at være med de tanker og følelser der er, og nysgerrig og observerende tillade dem at være der. Pernille gør brug af praktiske øvelser, hvilket for mig gjorde det mere konkret og håndgribeligt - akkurat som mine reflektionsøvelser fra gang til gang gjorde. Her var Pernille fra start meget direkte med, at øvelser kun er i det omfang jeg havde mod og overskud til det. Fra da jeg mødte Pernille første gang følte jeg mig tryg. Pernille er autentisk, og du mærker hende, og ikke blot en professionel terapeut. Det er, for mig, to værdier jeg bliver nødt til at møde før jeg kan åbne op. De varmeste anbefalinger herfra.
Kvinde 32 år
Jeg valgte et online forløb hos CAREhagen på grund af fleksibiliteten. Jeg overvejede kortvarigt om det var sværere at gå ind i tungere emner online end ved en fysisk konsultation, men blev positivt overrasket over, hvor effektive online sessioner kan være Jeg er blevet mødt igennem skærmen af Pernille med stor omsorg og støtte, hvilket har fastholdt et højt engagement og en høj motivation til at arbejde med hjemmeopgaverne. Jeg mærker en tydelig forandring efter behandlingen og hviler bedre i mig selv. Så til andre, der overvejer online terapi: Go for it!
Mand 45 år
Mine varmeste anbefalinger går til Pernille. Under mit ACT-forløb blev jeg både udfordret, bekræftet og mange følelser kom i spil. Pernille gav mig forskellige opgaver og værktøjer relateret til mit forløb. Jeg havde undervejs perioder, hvor det var svært for mig at se meningen med terapien. Men efter en tid, kunne jeg begynde at mærke, hvordan den måde Pernille havde arbejdet med mig, gav mening. Pernille er nærværende, fagligt dygtig og formår at sætte gang i refleksionerne. Tak for at hjælpe mig videre efter en svær tid.
Kvinde 38 år
I løbet af mit forløb, er jeg blevet mere bevidst omkring de valg jeg træffer i min hverdag. Jeg har lært nogle nye måder at opfatte mine tanker på, som har gjort, at jeg føler mig bedre udstyret til at tackle mine kampe. Det har været en rigtig god oplevelse at arbejde med Pernille, og det har været et meget trygt og positivt rum, hvor man altid har kunnet tale frit. Det har også været hjælpsomt at arbejde med en fremadrettet tilgang, som jeg føler har givet mig nogle konkrete værktøjer jeg kan bruge i fremtiden.
Mand 24 år
Jeg har været klient hos Pernille i cirka et halvt år og har fået en masse gode værktøjer og metaforer til at håndtere dagligdagen på. Jeg kan mærke en stor forbedring i, hvordan jeg tænker og føler. Hun har mine varmeste anbefalinger.
Mand 28 år
Tusinde tak for din hjælp. Jeg vil gerne sige tak for dit nærvær, din tålmodighed, din nysgerrighed og dermed også dine (til tider insisterende og lidt svære) spørgsmål – det blev begyndelsen på at løsne den knude jeg havde, som fortalte mig at jeg burde vide det hele, og hvis ikke, så var det nemmere bare at lukke ned. Den indsigt vil jeg helt sikkert tage med mig. Jeg følte mig virkelig godt tilpas i dit selskab og følte mig både set og hørt og beriget. Jeg har raskmeldt mig, og lige nu er jeg et godt sted, hvor jeg stille og roligt arbejder videre med mange af de ting, vi har talt om, og hvor jeg kan åbne computeren uden problemer og gå til jobspørgsmål med nysgerrighed frem for åndenød - stor succes!
Kvinde 35 år
Jeg er meget glad og taknemmelig for at have haft dig som min terapeut.bJeg har fået nogle gode redskaber, som jeg håber på at huske og anvende i lang tid fremover. Jeg kan virkelig mærke at det gør en forskel, hvordan jeg taler til mig selv og lader være med at hidse mig selv op, når det alligevel ikke vil føre til noget godt. Det er så sejt, at vi får noget fra dig og så justerer det til vores behov. Jeg tror fidusen for mig ligger i at acceptere, hvad og hvor jeg kommer fra, frem for at prøve at være helt som de andre.
Kvinde 34 år
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.