Lotte Bukh

Lotte Bukh

Psykolog, Parterapeut

København NV, Online

Medlem siden juli 2024

Lokation København NV Online
Medlem siden Juli 2024
Ventetid 2-4 uger
Køn Kvinde
Sprog Dansk
Tilskud -

Beskrivelse



Jeg er autoriseret psykolog og uddannet i Emotionsfokuseret Parterapi og Kognitiv Adfærdsterapi. Herudover arbejder jeg ud fra en Compassion Fokuseret tilgang.

Jeg har i alle mine år som psykolog interesseret mig for og arbejdet med par, forældre, børn og familier, og jeg har de seneste år valgt at specialisere mig i emotionsfokuseret parterapi og forældrerådgivning.

Udover mit nuværende særlige fokus på par og forældre, har jeg stor viden om angst, da jeg i tre år var psykolog ved Center for Angst på Københavns Universitet, hvor jeg blandt andet var medforfatter på behandlingsmanualen 'Få Styr på Angsten'. Jeg hjælper derfor meget gerne børn, unge og voksne med angst inde på livet.

Jeg tager altid udgangspunkt i jer, mine klienter. Vi er sammen nysgerrige på, hvad I ønsker min hjælp til, og hvad I har brug for.

Tryghed er et særligt vigtigt fokus for mig og vores fælles arbejde foregår kun, når der er tryghed i rummet.

Jeg er nærværende og ærlig, og prøver sammen med jer på en rolig og kærlig måde at forstå, hvad I lykkes med, og hvad der bliver svært.

Jeg har ofte et særligt fokus på de nære relationer, hvilke uhensigtsmæssige mønstre, vi kan havne i her, og hvordan vi kan styrke forbindelsen til vores nærmeste og på den måde få mere ro, glæde og nærvær ind i vores liv.

Jeg modtager løbende supervision og har fast faglig sparring med psykologkollegaer, hvilket hjælper mig til at bevare min faglige skarphed.
Samtidig tilbyder jeg også meget gerne selv supervision til psykologer og andre faggrupper, hvilket jeg har stor erfaring med både fra PPR, Center for Angst og Center for Familieudvikling.

Privat bor jeg på Østerbro med min mand og vores to børn. Jeg er født i 1976 og kommer oprindeligt fra Sønderjylland, men har boet i København siden 2001.