I de 20 år jeg har arbejdet som psykolog, har jeg arbejdet bredt med børn, unge og voksne med mange forskellige problemstillinger. Min erfaring er at terapi er mest effektiv, når psykiske lidelser og symptomer ses i sammenhæng med det liv, du lever frem for at symptomer bearbejdes som selvstændige problematikker. I terapien tager jeg derfor altid udgangspunkt i det hele menneske og ser den problematik, der tages op i terapien ud fra de vilkår og den historie, du har med dig. Jeg er teoretisk funderet inden for Kognitiv Terapi samt Mentaliserings Baseret Terapi, men arbejder systematisk med at tilpasse terapien ud fra, hvad du oplever, der fungerer bedst for dig samt, hvad der fører til øget trivsel. Jeg værdsætter at andre er tydelige, autentiske og nærværende og bestræber mig på selv at være det.
Jeg arbejder både med børn, unge og voksne, inden for en bred række af tematikker som f.eks. angst, depression, overgreb, ADHD, fysiske handicaps, kriser, omsorgssvigt, identitetskriser, vejledning til forælder med børn med forskellige former for udfordringer.
Uddannet Cand.psych. fra Aarhus Universitet 2005. Autoriseret i 2009. Er certificeret underviser i Feedback Informed Treatment.