I mit arbejde som psykolog ønsker jeg at hjælpe dig med at skabe større forståelse af dig selv og dine udfordringer, så du kan bevæge dig videre i livet med fornyet energi. Med varme, nysgerrighed og respekt bestræber jeg mig på at møde dig dér, hvor du er. Sammen undersøger vi, hvad der er vigtigt for dig, og hvad der skal til for, at du kan leve dit liv i overensstemmelse med, hvem du er.
Jeg har altid interesseret mig for, hvordan vi som mennesker oplever os selv og den verden, vi lever i, og hvordan vores tanker og valg former det liv, vi lever. Dette både på det personlige og professionelle plan. Min tilgang til arbejdet med mennesker er holistisk, og jeg er særligt inspireret af den humanistiske/eksistentielle psykologi, analytisk/jungiansk psykologi samt af energipsykologien. Det betyder blandt andet, at jeg er optaget af det hele menneske (krop, sind, sjæl), energi, menneskeligt og organisatorisk potentiale, autenticitet, læring og udvikling.
Psykolog (Cand.psych.) fra Københavns Universitet 2015. Autoriseret ved Psykolognævnet i 2022.
EFT (Emotional Freedom Techniques, også kendt som "Tapping") terapeut ved EFT Centret i 2017.
Life og Business Coach, certificeret ved Manning Inspire i 2014.
Kursus i Eksistentiel-fænomenologisk psykoterapi (30 timer) ved Det Eksistentielle Hus.
Herudover er jeg meget interesseret i følgende emner/teorier/retninger, som jeg løbende studerer og inkorporerer i min praksis, når det giver mening: analytisk/jungiansk psykologi, eksistentiel-fænomenologisk psykologi, humanistisk psykologi, energipsykologi, kropsterapi, spiritualitet, psykedelisk integrationsterapi, human design.
Psykologsamtale - 1200 kr
Coaching (Life eller Business) - 1500 kr