Spirituel mentor, psykoterapeut, kropspsykoterapeut, parterapeut.

Anne Jørgensen

Psykoterapeut, Parterapeut, Coaching, Kriseterapeut, Kropsterapeut, Lifecoach, Meditationscoach, Mentaltræner, Parcoach, Stressterapeut

København Ø, Online

Medlem siden oktober 2024

Lokation København Ø Online
Medlem siden Oktober 2024
Ventetid 2-4 uger
Køn Kvinde
Sprog Dansk Engelsk
Tilskud Privat sundhedsforsikring

Beskrivelse

Føles det, som noget dybere kalder på dig – men du har svært ved at høre hvad?
Måske mærker du, at du på overfladen “har styr på det”: arbejde, relationer, ansvar. Men indeni er der en stilfærdig uro. En længsel efter noget, der føles mere sandt. Endnu mere levende. Mere dig.
Måske er du vant til at være den, der rummer, hjælper og bærer – og samtidig kan du føle dig drænet, alene eller væk fra dig selv. Som om at forbindelsen til dit indre kompas er blevet forstyrret.
Hvis du mærker genklang her, er du ikke forkert. Du er nok mere i gang med at finde ind på din egen sti.

Et trygt, enkelt og jordnært rum til din indre rejse

Hos mig behøver du ikke “være længere” end du er. Du skal ikke præstere spirituelt, være positiv hele tiden eller kunne forklare alting. Du må komme præcis, som du er. Også hvis du er forvirret, skeptisk, træt eller meget sensitiv.
Jeg arbejder både med vores menneskelige skævheder og det spirituelle – med fødderne solidt forbundet til jorden og hjertet åbent.
Vi tager udgangspunkt i dit liv, dine relationer, din krop og din hverdag, samtidig med at vi inviterer din sjæls visdom, intuition og livsenergi med ind i rummet.

Den Indre K.R.A.F.T. Metode™ – et levende, indre kompas

Den Indre K.R.A.F.T. Metode™ er en metode, jeg har udviklet på baggrund af 39 års erfaring i eget virke som krop-psykoterapeut og spirituel mentor.
Metoden bygger på fem søjler, der tilsammen skaber et levende kompas – et energifyldt felt, du kan træde ind i. Og gradvist stå stærkere i dig selv med hele dig.
Det er ikke et “quick fix”. Men en smuk indre rejse hvor du opdager, hvor fin du er. Du lærer:

• at lytte dybere til kroppens intelligente signaler
• at møde dine følelser med øget nærvær frem for selvkritik
• at sætte grænser uden at lukke dit hjerte
• at stå ved din sensitivitet og dybde som en mega styrke
• at leve og arbejde med mere sandhed, integritet og grundglæde
Her handler det ikke om at blive en anden. Men at udfolde den, du dybest set er.

Sådan arbejder vi sammen

Jeg forener samtale, kropslige øvelser, energiarbejde, mental- og bevidsthedstræning samt stille refleksion – alt efter hvem du er, og hvad din proces kalder på.
Vi arbejder både med det, du står i lige nu – og det, du længes efter at træde ind i.
Det er i mødet mellem den kontakt med dig selv og konkrete handlinger, at forvandlingen sker.
Undervejs undersøger vi blandt andet:
• hvordan du møder intense følelser som vrede, sorg, glæde, skam, skyld, kærlighed og jalousi
• hvordan du påvirkes af andre menneskers energi – og hvordan du passer på din egen
• hvordan du kan blive i hjertet, også når noget er svært

Når du fordyber kontakten til hjertet, kommer der lys på det, du møder i dig. Det, der begrænser dig, kan begynde at løsne – trin for trin – når du møder det med kærligt nærvær i stedet for at skabe afstand.
Du kan opleve mere indre ro, mere klarhed og et dybere flow i både dit liv og virke.
Er det tid til at tage din indre sandhed alvorligt?

Hvis noget i dig mærker “ja” – måske stille, måske stærkt – så inviterer jeg dig til en gratis, afklarende samtale. Her kan vi sammen mærke efter, om det er det rigtige næste skridt for dig, og om jeg er den rette til at støtte din proces.

Du kan booke via min hjemmeside – eller ganske enkelt ringe.
Jeg glæder mig til at møde dig.

Hjertelig hilsen
Anne
Anne Jørgensen
Krop-psykoterapeut og spirituel mentor
Den Indre K.R.A.F.T. Metode™


Uddannelse

Ud over bl.a. en pædagogisk baggrund, så er jeg eksamineret psykoterapeut og krops-psykoterapeut. Spirituel træning og udvikling er integreret i mit arbejde siden 1999. Samt udvikling af hjertets ressourcer, som på flere niveauer, er den røde tråd i hele mit arbejdsliv.

Jeg har beskæftiget mig med alt fra personlig udvikling, selvudvikling og coaching til projektledelse og efteruddannelse.

Her er et udpluk:
Psykoterapeut (eksamineret), fra Gestalt Akademiet, Skandinavien 1986. - 1:1 og gruppeterapeut
Krops-psykoterapeut (eksamineret), fra Institute for Life Energy, CA 2001 (L.E.P) – 1:1, gruppe og parterapeut
Eksamineret procesleder og coach - CA 2004
Fra 1999 til 2020 dedikeret studerende i kontinuerligt træningsprogram: Path of No Way®. Det er en undersøgelse af vores essentielle natur, ledet af min nu afdøde spirituelle lærer Stèphano Sabetti.
Yogalærer fra Kreativ Yogaskole. København
Tilføjelse: Uddannelsen som L.E.P. krop-psykoterapeut er godkendt af EABP (European Association for body- psychotherapy) og Reflektor (godkendt i forh. til de vejledende tværministerielle kvalitetskrit. for private psykoterapeut udd. (udarbejdet af Social-, Undervisnings-,Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2004.)) Også godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Min mangeårige mastertræning i L.E.P., er baseret på den videnskabelige forskning af universel livsenergi, som ligger til grund for alle forandringsprocesser. Forskning viser, at ethvert åbent system søger i retning af helhed og udvikler sundhed, hvis energien flyder frit. Af forskellige grunde kan det frie flow ofte være forstyrret, og således opstår problemer på forskellige niveauer så som organisatoriske, psykologiske, fysiske og sociale.

Grundlæggeren, Dr. Stèphano Sabetti (Boston Universitet) har udviklet L.E.P. igennem mere end 40 års arbejde og har i den forlængelse udviklet Path of No Way®. Det er en heartfulness træning, som er den metodik, jeg gennem mange år har arbejdet ud fra – og videre udviklet. Nu til: Den indre K.R.A.F.T. Metode TM

Jeg er godkendt medlem af nednstående og følger deres etiske retningslinjer:
Medlem af ICEEFT (International Centre for Excellence in Emotionally Focused Therapy)
Medlem af Dansk Psykoterapeut Forening – MPF


Priser

Hos mig handler min pris ikke om timer og minutter. Du betaler for min ekspertise. Jeg er seniortræner med 39 års erfaring i mit firma Lifeprocess.dk. Det betyder vi kommer til sagens kerne nænsomt og effektivt, og bruger tid på det mest essentielle. Du sparer dermed dyrebar tid og penge.

Jeg tilbyder kun forløb, så du comitter dig til din proces. Til gengæld fås rabat. Du skal ikke ta´ stillig til forløb eller ej, før du har haft den første session eller parterapi, så du får en klar fornemmelse for, om det er det rigtige.

OBS: Du kan desværre ikke benytte en henvisning fra din læge hos mig. Søg en psykolog i stedet.
Men visse sundhedsforsikringer kan benyttes. Forhør dig hos din egen.
Pris individuel session: Kr. 1450, - Forløb på 5 sessioner rabat kr 500,-
Pris parterapi : Kr. 1800,- - Forløb på 5 sessisoner rabat kr 1000,-
Studerende: Kontakt mig og hør om jeg har flere studiepladser til kr. 800,- pr session. Der gives ikke yderligere rabat på forløb.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.