Psykologiske undersøgelser udført af autoriseret psykolog

Psykologiske undersøgelser udført af autoriseret psykolog

Formål med den psykologiske undersøgelse

Psykologiske undersøgelser kan være relevante i flere sammenhænge og formålet kan være:

  • Udredning og dokumentation af vanskeligheder og ressourcer
  • Diagnosticering, og afdækning af sværhedsgrad samt prognose
  • Udredning i forbindelse med behandlingsplanlægning, samt monitorering af progression i igangværende behandlingsforløb
  • Afklaring i forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelsesmuligheder

Undersøgelsens forløb

Til undersøgelsen vil du typisk blive spurgt ind til livshistorie, selvopfattelse, reaktionsmåder og følelser i forskellige situationer, takling af eventuelle psykiske og fysiske symptomer, eventuelle erfaringer fra behandlingsforløb og revalideringsforløb samt nuværende livssituation og forestillinger om fremtiden.

Tilbagemelding

Efter undersøgelsen vil psykologen bearbejde eventuelt testmateriale og give klienten en tilbagemelding.

Hvad er en psykologisk undersøgelse?

En psykologisk undersøgelse bygger på samtaler/strukturerede interviews med psykologen samt en eller flere psykologiske tests. En psykologisk undersøgelsesrapport beskriver vanskeligheder og ressourcer samt udviklingsmuligheder.

Grunde til psykologiske undersøgelser

Det er muligt for en række aktører at rekvirere en psykologisk undersøgelse. Der vil typisk være tale om kommuner, forsikringsselskaber eller privatpersoner. Fælles vil være en interesse i at afdække et eller flere punkter som beskrevet ovenfor.

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.