Livet kan indimellem kalde på støtte. Måske oplever du stress, angst, sorg, ensomhed, uro, lavt selvværd eller udfordringer i dine relationer. Måske står du i en livsovergang, hvor det, der tidligere gav mening, ikke længere føles rigtigt. Måske er du pårørende til et menneske med alvorlig sygdom, særlige behov, misbrug, demens, psykisk sygdom eller handicap.
Jeg tilbyder et trygt og nærværende rum, hvor vi sammen kan undersøge det, der fylder i dit liv. Jeg tror på, at forandring opstår, når vi møder os selv med nysgerrighed, ærlighed og omsorg også de sider af os selv, som kan være svære at være med.
Min terapeutiske tilgang er relationel, oplevelsesorienteret og kropsligt forankret. Jeg er optaget af sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og relationer, og jeg arbejder med både det, du er bevidst om, og det, som måske viser sig mere subtilt i kroppen, følelserne eller samspillet mellem os.
Samtidig er jeg optaget af de ressourcer, styrker og livserfaringer, du allerede bærer med dig. Ofte handler terapi ikke kun om at forstå det, der gør ondt, men også om at genopdage kontakten til det, der giver mening, livskraft og mulighed for bevægelse i livet.
Jeg er uddannet psykoterapeut MPF fra Psykoterapeutisk Institut i Aarhus og efteruddanner mig løbende. Derudover har jeg mange års erfaring med mennesker, der lever med belastninger, traumer, afhængighedsproblematikker og svære livsvilkår, samt med ledelse og personlig udvikling.
Jeg tilbyder terapi i Psykologhuset i Haderslev.
Psykoterapeut MPF - PIAA Psykoterapeutisk Institut Aarhus (2025)
Certificeret ADHD vejleder - Seminarer (2024)
LA2 low arousal tilgang - Sopra (2023)
TBT – traumebevidst tilgang (2022)
Diplom i ledelse (2021)
MI (2021)
Terapeutisk kontakt - UPS (2020)
CTI og ICM bostøttemetoder (2020)
NADA (2018)
Feedback Informed Treatment (2016)
Mindfulness - Psykolog Henrik Møller (2014)
Mentalisering - Center for mentalisering (2014)
Teolog - Københavns Universitet (2006)
Individuel samtaleterapi (60 min): 800 kr.
Parterapi (75 min): 1000 kr.
Supervision (60 min): 1000 kr.
Ledersparring (60 min): 1000 kr.
Jeg tilbyder et reduceret honorar (500 kr.) til studerende og til dig på kontanthjælp, så flere har mulighed for at gå i terapi.
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.