Jeg er uddannet psykoterapeut fra ID Akademi og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). Derudover er jeg uddannet Marte Meo terapeut og har arbejdet med børn, familier og ledelse siden 2003.
Vi oplever alle kriser i livet, og den måde vi møder dem på, har stor betydning for, hvordan vi kommer videre. Mit ønske med terapien er at støtte mennesker gennem svære perioder og hjælpe dem med at finde mere ro, retning og kontakt til sig selv.
Måske føler du dig forvirret, usikker på fremtiden eller oplever, at livet er gået i stå. Måske fylder spørgsmål som:
“Hvem er jeg?”, “Hvad vil jeg?” eller “Hvorfor føler jeg mig ikke god nok?”
Mange kvinder kommer hos mig, fordi de oplever uro i kroppen, tankemylder, hjertebanken, tristhed eller en følelse af konstant at skulle præstere og være noget for andre. Måske har du svært ved at mærke dine egne behov eller føler, at du har mistet dig selv undervejs.
I terapien arbejder vi med dine følelser, værdier og mønstre, så du kan opnå større selvindsigt og en dybere forbindelse til dig selv og andre. Jeg støtter dig i at komme fra hovedet ned i kroppen og finde ind til mere indre ro, balance og klarhed.
Mit mål er, at du får redskaber og overblik til at stå stærkere i dig selv og opleve, at du igen sidder bag roret i dit eget liv.
Uddannet som psykoterapeut ved ID Academy
Uddannet som Marte Meo treapeut
650 kr
“Jeg startet ved Rikke i forbindelse med mit arbejde som pædagog. Jeg havde slet ikke forventet den personlig rejse som jeg skulle til at ud på. Rikke gav mig værktøjerne til at forstå mig selv og mine reaktionsmønstre, hvilket lærte mig at kommunikere i mit parforhold, gav mig overskud til mine børn og gav mig glæden tilbage som pædagog. Jeg er Rikke evig taknemlig for det hun har gjort for mig.”
Camilla 35 år
Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.