Et trygt rum til at tale om det, der er svært

Lone Elmstedt Bild

Psykolog

Humlebæk, Online

Medlem siden august 2025

Lokation Humlebæk Online
Medlem siden August 2025
Ventetid 1-2 uger
Køn Kvinde
Sprog Dansk
Tilskud Pensionistrabat Privat sundhedsforsikring Studierabat

Beskrivelse

Der kan være mange grunde til at ønske at tale med en psykolog. Der er ingen rigtige eller forkerte årsager til at komme i terapi, og intet der er for småt eller stort.

Som psykolog er det vigtigt for mig, at det terapeutiske rum er så rart og trygt som muligt, og at vi tager terapien i dit tempo. I løbet af den første session undersøger vi sammen dine ønsker for terapien, og hvad der spærrer for, at du lever det liv, du længes efter. Vi arbejder i nuet med at forstå dine mentale og kropslige oplevelser i et tempo, så dit nervesystem kan følge med.

Når vi er børn udvikler vi strategier og mønstre, der gør, at vi passer ind og passer på de nære relationer. Disse strategier var nødvendige engang, men er ofte forbundet med følelser af skam og forkerthed, der kan spænde ben for os i vores voksenliv. Vi arbejder med at bevidstgøre og disidentificere fra indre spændinger og mønstre, der spærrer for din livsudfoldelse og livskraft.

Mit terapeutiske udgangspunkt er den neuroaffektive relationelle model (NARM), der er en nænsom, men effektfuld terapeutisk metode. Terapien involverer både emotionelle, kropslige og kognitive erfaringer. Alt efter dine ønsker og din problemstilling kan vi inddrage kognitiv terapi, metakognitiv terapi eller ACT, der alle er transdiagnostiske metoder med evidensmæssig effekt, særlig i forhold til angst, OCD og depression.

Se mere på www.lonebild.dk


Uddannelse

Cand.psych. ved Københavns Universitet
2-årig uddannelse i den neuroaffektive relationelle model (NARM) v/Tove Mejdahl
Kursus i ACT v/psykolog Rikke Kjeldgaard
Certificeret neokognitiv terapeut med speciale inden for metakognitiv terapi v/psykolog Linda Burlan


Priser

Individuel terapi (50 min) - 850 kr
Online terapi (50 min) - 850 kr
Klippekort (5 x 50 min) - 3900 kr
Studerende, ledige og pensionister (50 min) - 750 kr

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.