Mindre kamp med tankerne – Find mere ro i dig selv

Jesper Munk Jakobsen

Coaching, Psykoterapeut

Aarhus C

Medlem siden marts 2026

Lokation Aarhus C
Medlem siden Marts 2026
Ventetid 1-2 uger
Køn Mand
Sprog Dansk Engelsk
Tilskud Studierabat

Beskrivelse

Måske bruger du meget tid på at tænke over dig selv og dit liv. Du prøver at forstå, hvorfor du har det, som du har det, og hvad du skal gøre for at få det bedre.
Men jo mere du forsøger at regne det ud, jo mere kan du føle dig fastlåst. Tankerne fylder, og det bliver sværere at finde ro eller mærke, hvad der egentlig er rigtigt for dig.

Jeg arbejder især med mennesker, der oplever tankemylder, overtænkning og selvkritiske tanker – mennesker som er vant til at bruge hovedet meget, men som mærker, at det ikke længere hjælper.
Livet kommer til at foregå oppe i hovedet og kan skabe en følelse af afstand til dig selv og til mennesker omkring dig. Når tankerne fylder meget, kan kontakten til følelser og krop blive sværere at mærke, og du kan begynde at forsøge at kontrollere det, du føler. Det kan skabe en indre kamp mellem hovedet og kroppen, som er opslidende.
I samtaler hos mig arbejder vi med at skabe en anden måde at være med tanker og følelser på, så de ikke behøver fylde så meget eller begrænse dit liv.

Her er der plads til at se på dine tanker og mærke dine følelser i kroppen og derigennem finde mere ro i det svære – og få en tydeligere fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dig.

Jeg er her for at støtte dig undervejs


Uddannelse

Jeg er cand.mag. i retorik og uddannet integrativ coach og terapeut fra Life Academy. Derudover er jeg specialieret indenfor Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og er i gang med overbygning i metakognitiv terapi. Begge Uddannelser er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening.

Jeg har derudover mange års erfaring med mindfulness og meditation. Jeg har boet på buddhistisk kloster i Nepal i tre måneder og været på en række buddhistiske kurser og ophold og fordybet mig i eksistentielle temaer som livskriser, mening, sorg og personlig udvikling.

Jeg er for øvrigt forfatter til en roman om sorg og eksistens, der hedder: Da jeg blinker, er du væk


Priser

Gratis: Afklarende telefonisk forsamtale (15 min)

1x Individuel samtale: 725 kr.
5x Individuelle samtaler: 2.975 kr.
10x Individuelle samtaler: 5.500 kr.

Studerende:
1x Individuel samtale: 550 kr.
5x Individuelle samtaler: 2.475 kr.
10x Individuelle samtaler: 4.750 kr.


Klientudtalelser

Jeg følte mig meget godt tilpas i sessionerne lige fra starten. Jesper tog sig altid meget tid til mig og skabte en atmosfære, der opmuntrede mig til at åbne mig. Takket være hans empatiske, professionelle facon var vi ikke kun i stand til at forbedre mine nuværende professionelle problemer, men arbejdede også intensivt med min familiesituation. Han hjalp mig med at reflektere over problemer, som jeg troede var løst, men som stadig tyngede mig. Ved hjælp af forskellige øvelser og grafiske illustrationer lærte jeg en masse om mig selv, fandt ud af hvad der kunne ændres og fik implementeret en masse ting i min dagligdag. Efter hver session følte jeg mig meget lettet og var i stand til at opnå en betydelig forbedring i mit personlige og professionelle liv. Jeg kan derfor varmt anbefale Jesper som behandler!

MW

Jesper er en fantastisk psykolog, som skabte et trygt rum for mig til at komme til bunds i problemstillingerne i mit liv. Jeg kom til ham, fordi jeg havde udskudt et stort karriereprojekt i et stykke tid og følte mig mere og mere frustreret og ængstelig. Ikke alene var jeg i stand til at afslutte og aflevere mit arbejde takket være Jesper - sessionerne med ham hjalp mig også med at udforske, hvem jeg virkelig ønsker at være. Jesper lavede en masse indsigtsfulde øvelser med mig og var altid åben for at prøve nye ideer og teknikker. At tale med ham føltes naturligt og ekstremt beroligende. Før min første session kunne jeg ikke forestille mig at overvinde min tøven og frygt - nu har jeg udviklet min karriere markant, fået et nyt job og fået en masse værdifulde forbindelser med kolleger og interessante mennesker, mens jeg har det så meget bedre med mig selv. Tak, Jesper, af hele mit hjerte!

Eleftheria

Det var en stor fornøjelse og meget givende at komme hos Jesper , han er et meget varmt menneske og jeg vil til enhver tid anbefale ham.

BS

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.