Terapi i trygge rammer: fokus på traumer og følelsesmæssig trivsel

Anne Rauff Larsen

Psykoterapeut, Traumeterapeut, EMDR Terapeut

Aalborg Øst, Online

Medlem siden marts 2026

Lokation Aalborg Øst Online
Medlem siden Marts 2026
Ventetid 1-2 uger
Køn Kvinde
Sprog Dansk Engelsk
Tilskud Studierabat

Beskrivelse

Jeg hedder Anne og er psykoterapeut MPF, EMDR-terapeut og cand.mag. i musikterapi. Jeg tilbyder terapi til børn, unge og voksne, der oplever mistrivsel – uanset om det skyldes aktuelle kriser eller svære livserfaringer fra fortiden.
Hos mig møder du et roligt og trygt rum, hvor vi arbejder med det, der fylder for dig – altid i dit tempo. Nærvær og respekt er fundamentet i mit arbejde, og jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen og lære dig at kende.

Jeg arbejder primært med EMDR-terapi, en veldokumenteret metode til at bearbejde traumer og svære oplevelser. EMDR hjælper hjernen med at færdigbearbejde oplevelser, der har sat sig i kroppen og nervesystemet, så de fylder mindre og bliver lettere at leve med. Mange oplever efter endt forløb mere ro i kroppen, færre triggere, større selvforståelse, styrket selvværd og mere overskud i hverdagen og relationer.
Jeg tilbyder også samtaleterapi, hvor jeg typisk integrerer narrativ terapi, mentaliseringsbaseret terapi og neuroaffektive tilgange. Et forløb kan være ren samtaleterapi eller kombineres med EMDR – vi finder sammen den form, der passer bedst til dig.

Jeg har mange års erfaring med terapeutisk arbejde med børn, unge og voksne og har især arbejdet med:
• traumer og efterreaktioner
• opvækst i familier med rusmiddelproblemer eller andre svære vilkår
• vold og overgreb
• stress og følelsesmæssig overbelastning
• lavt selvværd og selvkritiske mønstre



Uddannelse

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (psykoterapeut MPF) og medlem af foreningen EMDR Danmark, hvor jeg er også er grunddannet i EMDR-terapi, i forløb mod akkreditering samt under uddannelse i behandling til børn og unge. Min oprindelige grunduddannelse er cand. mag. i musikterapi. Jeg har taget flere kurser indenfor mentaliseringsbaseret terapi, narrativ terapi, neuroaffektiv udviklingspsykologi og terapi med børn og familier i pårørendepositioner. Jeg er desuden uddannet neurofeedbacktræner.
Jeg har mange års erfaring med terapeutisk arbejde med børn, unge og voksne i sårbare livssituationer.


Priser

• EMDR-terapi (60–90 min.): 850 kr.
• Individuel samtaleterapi (60 min.): 850 kr.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om mulighederne for et forløb.


Klientudtalelser

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Anne. EMDR-behandlingen foregår i trygge rammer, og Anne er utrolig nærværende, rolig og meget professionel. De største anbefalinger herfra!

Marlene

Jeg kan varmt anbefale psykoterapeut Anne. Efter et meget givende EMDR-forløb her er jeg og min datter blevet mødt med stor faglighed, tryghed og empati hele vejen igennem. Terapien har givet mig nye indsigter og skabt mærkbare positive forandringer i vores liv. Jeg er meget taknemmelig for den støtte og udvikling, jeg har oplevet.

Ann

Her finder du Anne Rauff Larsen

Kontakt Anne Rauff Larsen i dag

Hvis du eller en anden person er i fare eller har selvmordstanker, bør du ikke benytte Terapeutmatch. Disse instanser kan hjælpe dig med øjeblikkelig hjælp.